Folkehjem

Folkehjem. Folkehjem blev samlingspunkt for danskere mens Sønderjylland var tysk

Intro

Sønderjylland fra Kongeåen til Ejderen var blevet tysk efter nederlaget i 1864. De tyske myndigheder lagde fra ca. 1890 stigende pres på de lokale kroejere, så danske foreninger fik sværere ved at leje lokaler. Som et modtræk begyndte foreningerne fra 1892 at bygge forsamlingshuse. I 1900 købte den danske Sprogforeningen forlystelsesstedet Schweitzerhalle i Aabenraa, som herefter skiftede navn til “Folkehjem”. Dansepavillonen blev omdannet til forsamlingssal og keglebanen til boglager for Sprogforeningens bibliotek. Snart blev Folkehjem samlingsstedet for den danske bevægelse i Sønderjylland. Portrætter af de mest fremtrædende ledere af den danske bevægelse hænger i Folkehjems Billedsalen. ''H.P. Hanssens tale i 1918'' Et betydningsfuldt fotografi viser de forventningsfulde fremmødte foran Folkehjem den 17. november 1918. Godt 3000 tilrejsende dansksindede sønderjyder ser op på lederen af den danske bevægelse i Sønderjylland, H.P. Hanssen, der står på Folkehjems balkon. Her holder han sit livs tale om Sønderjyllands snarlige genforening. Fire års krig var lige slut, og Tyskland brudt sammen i oktober 1918. Det banede vejen for Sønderjyllands genforening. Prisen var høj. Omtrent 5000 sønderjyder vendte ikke hjem fra fronterne, og Sønderjylland var en skygge af sig selv. Det var et historisk øjeblik, som H.P. Hanssen afsluttede med et vers af norske digter Bjørnstjerne Bjørnson: “Alt hvad fædrene har kæmpet Mødrene har grædt Har den herre stillet læmpet Så vi vandt vor ret”