Fogdens Plads
Intro
Fogdens Plads var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.
Pladsen har sit navn, fordi byens foged en gang boede her.
I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, '''Isbrandt Peter Schmidt''', der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7.
Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.
Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.
Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere. Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.
Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen.
Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!