Foerlev Kro
Foerlev kro malet efter hukommelsen af Peder Pedersen, Skanderborg.
Louis Pio (1841-1894). Stifter af den danske arbejderbevægelse. Fot: Kgl. Bibliotek, Danmark.
Intro
På Foerlev Kro blev der i 1871 dannet den første danske afdeling af det socialistiske Internationale.
Hvor Illerup å krydser Låsbyvej ved foden af ”Spunsbakken”, lå Foerlev Kro. Kroen brændte 12. maj 1920, formentlig fordi amtsvejvæsnets ildsprudlende damptromle sendte gnister op i kroens stråtag. Det tog brandvæsnet en time at få det hestetrukne slukningskøretøj frem, og da havde ilden så godt fat, at bygningerne gik tabt.
Kroen lå som den sidste bygning på Skanderborg bys markjorder. Og dagen efter skrev redaktør Hans Rasmussen i Skanderborg Social-Demokrat om et af byens farverige tilholdssteder: ”Der er gennem tiderne svunget mangt et bæger i den gamle kro med de små, lavestuer, hvor markedsgæsterne fra Skanderborg fik den sidste olie, når de kørte den vej hjem. Mange gavtyvestreger er gået for sig i den gamle beværtning. Engang fandt en anløben gæst på at trække en af kromandens køer fra stalden ind i beværtningen og bestilte en kaffepunch til dyret. Der serveredes dog ikke for firbenede. Nu heller ikke længere for tobenede”, filosoferede Hans Rasmussen.
Der findes ikke fotogratier af Foerlev kro, men i 1988 lavede malermester Peder Pedersen, Skanderborg en akvarel af kroen efter hukommelsen.
Men kroen har også en anden plads i byens historie. Det var nemlig her, at den første danske sektion af Internationale blev dannet med 24 medlemmer efter et møde søndag 24. september 1871. Den dag samledes omkring 100 husmænd og landarbejdere i kroens stuer for at lytte til væver Hermansen, der var meget optaget af Louis Pios socialistiske ideer. Hermansen var trofast læser af Pios blad Socialisten, sikkert som en af de første abonnenter i Jylland. Hermansen var så optaget af Pios ideer, at han skrev til ham. Derfor kom Pio på hemmeligt besøg i Skanderborg 15. oktober 1871. Han er ivrig efter at møde denne væver Hermansen, for socialister har meget få venner på den tid. Pio rejser derfor rundt under navnet Løjtnat Jørgensen. I København bliver der dannet en sektion af Internationale netop på denne dag, men det er Pio altså ikke selv med til.
Der holdes flere socialistiske møder i Skanderborg i løbet af 1871-72, og foreningens medlemstal voksede til næsten 300 medlemmer. Men socialistiske foreninger bliver forbudt ved lov i efteråret 1873. Straffen for at være medlem var bøder på op til 100 rigsdaler eller en måneds fængsel. Den første forening hed Skanderborg Landsektion, og de første medlemmer var især husmænd og landarbejdere. Da det blev forbudt at være socialist, lavede man i København i stedet en demokratisk Arbejderforening. I Skanderborg var det ikke muligt at lave en lignende afløser. Landboerne boede for spredt, der var ikke arbejdere nok i byen, da befolkningsgrundlaget var for lille.
Siden vendte vinden. Der var i løbet af 1880erne flere tilløb til socialdemokratiske foreninger, som dog gik i dvale igen. Men opbakning fra formanden for Demokratisk Samfund i Aarhus, Emil Marott, blev den socialdemokratiske forening i Skanderborg stiftet 22. juli 1988. Og den forening eksisterer den dag i dag.