Fodsporet Sprøjtehuset i Hyllinge
Gadekær i Hyllinge.
Intro
Sprøjtehuset i Hyllinge er opført i 1865 og renoveret i 2009.
I sprøjtehuset var brandslukningsudstyret, som blev brugt, når der var ildebrand i området.
Sprøjtehuset i Hyllinge ligger ved gadekæret, så vandforsyningen var tæt på.
I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen.
I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning. "Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.
Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.
Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.
Den 2. marts 1861 blev det ved lov bestemt, at det var sogneforstanderskabets opgave at sørge for at vedligeholde og passe på det brandslukningsudstyr, som var i kommunen.
I loven blev det påbudt, at brandslukningsmaterialet skulle opbevares i et passende og dertil indrettet lokale. Med de nye bestemmelser blev der sat gang i sprøjtehusbyggeriet, og mange sprøjtehuse dukkede op i landskabet, og de var ofte placeret ved siden af gadekæret.
Inden kommunen overtog pligten med at vedligeholde og opbevare områdets brandslukningsudstyr havde denne pligt tilhørt hovedgårdejerne.
Af forordning angående brandvæsener fra 1792 kan man i § 13 læse, at hovedgården, foruden brandsprøjten, skulle have 12 læderspande, brandhager, vandkar og en stor brandstige til rådighed. De kirker der lå i en landsby skulle ifølge forordningen fra 1792 også have en stor brandstige og flere brandhager til rådighed. I de byer hvor der ikke var en kirke, var det op til byens lodsejere at anskaffe sig brandhager.
Af § 34 i lov af 1861 om brandpoliti på landet står der, at det var almindelig borgerpligt for enhver at yde den hjælp, som var mulig for den enkelte. Visse personer var imidlertid undtagne fra brandpolitiets tjeneste. Det var eksempelvis embedsmænd og bestillingsmænd ved jernbanen herunder ledvogtere, banearbejdere og formænd.
Da brandslukningen var et fælles ansvar, blev folk indkaldt til brandøvelser, så de vidste præcis, hvad de skulle gøre, når uheldet var ude. Ifølge loven om brandpoliti på landet måtte brandøvelserne imidlertid ikke afholdes i de perioder, hvor folk havde travlt med at så og høste.
Vandet der blev brugt til at slukke ildebrande med, kom fra landsbyens gadekær.
Gadekærene der findes rundt om i Danmark er oftest det ældste kulturlevn i landsbyerne. Gadekæret blev primært gravet for at skaffe vand til landsbyens beboere. Gadekæret blev også brugt til at skaffe ler til husenes lerstampede gulve og til de lerklinede vægge.
Det var en vigtig og fælles opgave for landsbyens beboere at sørge for, at det livsvigtige vand var tilgængeligt og brugbart. Derfor var det en fælles opgave at rense gadekæret, når det var tiltrængt.