Flyverstenen i Torstedlund Skov


Flyverstenen Torstedlund Skov.


Position for Flyverstenen i Rold Skov

Intro

D. 20 april 1945 styrtede et engelsk Liberator B-24 bombefly tilhørende 206. eskadrille fra den skotske base Leuchars nær Dundee, ned i den vestlige del af Rold Skov ikke langt fra Aarestrup. Flyet styrtede ned efter formentlig at være blevet angrebet af tyske fly fra Aalborg eller antiluftskyts.

I marts 1945, et par måneder inden 2. verdenskrigs afslutning, blev de allierede klar over, at tyskerne var i færd med at sejle et halvt hundrede knapt færdigbyggede u-både til Norge, hvor det var meningen de i bombesikre, betonstøbte u-bådsbaser i Horten og Bergen skulle gøres helt færdige og udrustes til kamp. De allieredes svar var at søge disse sejladser stoppet. '' Fredag den 20. april'' lettede to Liberator B-24 bombefly tilhørende 206. eskadrille fra den skotske base Leuchars nær Dundee. Det ene med kendetegnet N/206 lettede klokken 2011 og det andet med kendetegnet L/206 klokken 2048. L/206 udførte sin opgave og vendte sikkert tilbage til sin base 618 næste morgen. Muligvis fik dette fly ram på en u-båd. Maskinen med kendetegnet N/206 lettede først, men nåede aldrig hjem. Dens flyvetid indikerer, at den har været over Skagerrak og Kattegat inden styrtet. Den 11. mands store besætning omkom alle ved styrtet. Besætning ligger i dag alle begravet på den lokale kirkegård i Aarestrup få kilometer nord for stedet. '' Bryllupsfest på ”Højvang” ved Aarestrup.'' Fredag d. 20. april 1945 blev der holdt bryllupsfest på ”Højvang” for datteren Ella Sønder-gaard Jensen og gårdejer Lars Christensen fra Rodstrup ved Vokslev. Bryllupsmiddagen med cirka 150 deltager blev spist i laden. Da man senere henad ved midnatstid fik natmad, kom Andreas Søndergaard ind og fortalte, at der ”vist var faldet en flyvemaskine ned ude i skoven, for det brændte, skød, knaldede og slog stjerner og røg tykt langt øst på fra stedet”. Man kun-ne tydeligt se røgen i den måneklare nat. Andre vidner, både fra Aarestrup og omkring Nørlund, har siden meddelt, at de, da de havde ærinde ude på dette sene tidspunkt, i den måneklare nat så et fly styrte brændende ned over Torstedlund Skov, og at de ligeledes havde hørt skud og de voldsomme brag, da flyet ved nedstyrtningen eksploderede. ''”Flyverstenen” blev rejst kort efter krigen.'' Den 19. maj 1945 henvendte chauffør William Christensen sig til skolelærer Th. Johansen, om han ville være behjælpelig med at sætte en mindesten på stedet i skoven. William Christensen fortalte, at arbejderne på Nørlund Savværk gerne ville have rejst en mindesten på nedstyrtningsstedet. Stenen er i dag det eneste der er tilbage på nedstyrtningsstedet, til minde om denne tragiske begivenhed. Kig på kortet (foto 2) for en gå-rute til nedstyrtningsstedet. GPS-Pos: 56.801591, 9.756739. [http://www.stoevringlokalarkiv.dk/filesbase/N206styrt1945KortFortalt.pdf Kilde: http://www.stoevringlokalarkiv.dk/filesbase/N206styrt1945KortFortalt.pdf]

[http://www.stoevringlokalarkiv.dk/filesbase/N206styrt1945KortFortalt.pdf http://www.stoevringlokalarkiv.dk/filesbase/N206styrt1945KortFortalt.pdf]