Flygtningelejren - Køkkenbarak





SFO Miniklubben - tidligere køkkenbarak i flygtningelejren





Køkkenbarak


Fælleskøkken i køkkenbarak


Køkkenbarak


Køkkenbarak

Intro

Hver sektion af flygtningelejren havde en køkkenbarak magen til denne. Flygtningene skulle ikke selv tilberede deres varme middagsmad, men hente den i køkkenbarakkerne. De enkelte køkkener kunne betjene 1500-2000 mennesker.

Hver sektion af flygtningelejren havde en køkkenbarak magen til denne. Den centrale del af bygningen er udført i mursten med to træbyggede sidefløje. På de gamle fotos ses forskellige køkkenbarakker. Det er ikke sikkert det er den, der i dag bruges som skolens SFO Miniklubben. Flygtningene skulle ikke selv tilberede deres varme middagsmad, men hente den i køkkenbarakkerne. De enkelte køkkener kunne betjene 1500-2000 mennesker, og selv om der blev gjort meget for, at kosten både var sund og varieret, var den i længden ensformig pga. de store mængder mad, der skulle laves. Sukkersygepatienter, bloddonorer, svagelige m.fl. fik særforplejning lige som, at flygtninge under 15 år samt gravide var berettiget til en halv liter sødmælk dagligt. En typisk voksenportion indeholdte 2270 kalorier og kunne se sådan ud: 25 g oksekød, 600 g kartofler, 20 g spidskål, 10 g byggryn, 6 g salt og 1 g kommen. På trods af det ret lave kalorieantal var flygtningenes ernæringstilstand som regel god. Desuden skulle man balancere mængden af mad med det omgivende samfund, som også oplevede rationering. I slutningen af 1945 var det store mængder, som hver uge blev transporteret ind i flygtningelejren: 70.000 kg mælk 70.000 kg kartofler 68.000 kg. rugbrød 53.500 kg. grøntsager 5.250 kg. kød Derudover fisk, pølser og ost, smør, ærter, mel, havregryn, tørmælk mm. På dette tidspunkt var kostprisen pr. flygtning pr. dag 80,3 øre. Der må have været rugbrødsfabrikanter og kartoffelavlere, som har haft gode år mens flygtningene var her. Selvom det var ensformigt, sultede folk ikke. Og flere returnerede flygtninge skriver tilbage til dem, der fortsat var i Oksbøl, at der ingen grund er til at skynde sig til Tyskland. For her var der meget mindre mad end i lejren. For at bringe hygge og lidt sødt ind i hverdagen, var flygtningene kreative: Man ristede smuldret rugbrød hårdt til kaffe og tørrede æbleskræller til the.

Inge Bach er 12 år, da hun flygter fra Bartenstein nær Königsberg sammen med sin mor og tre brødre på 10, 8 og 3 år. Interviewet med Inge er optaget i Blaavandshuk Egnsmuseums arkiv, hvor Inge fik mulighed for at gense flygtningeavisen Deutsche Nachrichten, som hun dengang læste med stor iver. Under genlæsning af avisen erindrer Inge, hvordan forplejningen var i Oksbøllejren. (Indsæt video)

''Publiceret''