Flintinge Byskov


Flintinge Byskov. Flintinge Byskov


Flintinge Byskov set inden fra. Den afsprængte vægflade og den reparerede mur i kammerets ene hjørne

Intro

Jættestuen i Flintinge Byskov på Lolland er et 5200 år gammelt gravkammer fra bondestenalderen. Den blev udgravet i 1873 af godsejer Neergaard fra godset Fuglsang. I kammeret fandt han flintredskaber og ravperler fra enkeltgravskulturen. Desuden var der store mængder stykker af knust flint...

Jættestuen i Flintinge Byskov på Lolland er et 5200 år gammelt gravkammer fra bondestenalderen. Den blev udgravet i 1873 af godsejer Neergaard fra godset Fuglsang. I kammeret fandt han flintredskaber og ravperler fra enkeltgravskulturen. Desuden var der store mængder stykker af knust flint. Flinten har oprindeligt tætnet taget. De faldt ned i kammeret, da tagstenene blev frilagt, formentlig allerede i bronzealderen. I kammeret var der også en grav fra bronzealderen. Det kan være ved den begravelse, man brød ned gennem taget. Godsejeren fredede jættestuen efter udgravningen. ''5000 år gammel byggefejl'' Arbejdet med stengravene giver kolossal respekt for stenalderens bygmestre. Min kollega Svend Illum Hansen og jeg stod i jættestuen og forestillede os den mere end 5000 år gamle byggeplads. Under tegnearbejdet forstod vi pludselig, hvorfor kammerets ene hjørne så usædvanligt ud. Loftsstenen var kommet forkert på, så en vægsten var afsprængt i fladen, og muren var skæv. Mens vi stod under den tonstunge loftssten, kunne vi næsten høre den væmmelige lyd af knasende sten. Bygmesteren bandede nok for 5000 år siden, da pålægningen af loftsstenen gik galt. Stenen har nok formentlig noget af det omhyggeligt opbyggede underlag. Den nødtørftige reparation viser os, at det dengang kunne gå galt for selv de bedste håndværkere.