Fiskepakhusene i Skagen
Fiskepakhusene. Fiskepakhusene
Intro
De karakteristiske røde træbygninger på Skagens havn er opført 1905-07 af arkitekt Thorvald Bindesbøll. Havnen blev anlagt næsten samtidigt. Med gavlenes regelmæssige takker genspejler rækken af fiskepakhuse bebyggelser fra ældre tid i Norden. Motivet kendes fra Bergen og Trondheim...
De karakteristiske røde træbygninger på Skagens havn er opført 1905-07 af arkitekt Thorvald Bindesbøll. Havnen blev anlagt næsten samtidigt. Med gavlenes regelmæssige takker genspejler rækken af fiskepakhuse bebyggelser fra ældre tid i Norden. Motivet kendes fra Bergen og Trondheim. Det har uden tvivl været mere almindeligt i ældre tid, også i Danmark. Sådanne pakhuse er næsten altid opført i træ, og derfor har brande gennem århundreder været med til at udrydde dem. Pakhusene minder om bebyggelser i hansestæderne, og stilen er velkendt i havne omkring Østersøen.
''Sjælden succes med bygningskunst''
Thorvald Bindesbøll er ikke kun manden bag fiskepakhusene i Skagen. Han er en af Danmarks store designere. Af sine samtidige blev han altid kaldt Bøllen. Som designer er Bindesbøll især kendt for sin frodige keramik. Thorvald voksede op med kunst og arkitektur som søn af Thorvaldsens Museums arkitekt, Gottlieb Bindesbøll. Sin uddannelse fik Thorvald på Kunstakademiets Arkitektskole. Med sjælden fantasi forstod han at tumle leret og skabte sin egen stil i vaser og sølvtøj, som også internationalt vækker beundring. Hans bygninger blev af mere tvivlsom værdi. Fiskepakhusene har en særlig position. Med træfsikkerhed har Bindesbøll fortolket et gammelt motiv. Stilen er gjort så dansk og naturlig, at fiskepakhusene er blevet forbillede for moderne havnebyggeri.