Femø Havn
Femø Havn ca 1910
Femø Havn ca 1910
Femø Havn
Femø Havn ca 1960
Sukkerroetransport til Sakskøbing
Intro
Femø Havn blev anlagt af gårdejer og købmand Hans Hansen Frimand i 1875-1877.
Købt af Femø Kommune i 1883 for 10.500 kr
Femø Havn blev anlagt af købmand og gårdejer Hans Hansen Frimand i årene 1875-77. Havnen fik derfor navnet Frimandsbroen.
I 1883 solgte H. H. Frimand havnen til Femø Kommune for 10.500 kr. Det gule magasin, der i dag rummer Havnehøkeren, blev opført som kornmagasin til købmandsgården i Sønderby.
Inden etableringen, havde der eksisteret en forfalden træbro. På udskiftningskortet tegnet i 1803 står området anført som Askø Havn et navn, der i dag kan spores i vejnavnet Askehavnsvej, der fører fra havnen til Nørreby.
Den første dampskibsforbindelse fra Bandholm til Femø blev etableret i 1869, i forbindelse med indvielsen af jernbanen Maribo – Bandholm. Sejladsen eksisterede kun et par år og først i 1882 blev forbindelsen genoptaget med færgen Polyxene. Forbindelsen fra Bandholm med anløb på Askø og Fejø fortsatte til 1963, hvor færgeforbindelsen til Kragenæs blev etableret af skipper Emanuel Andersen og sønner.
Før den faste færgeforbindelse var persontransporten overladt til færgemænd, der sejlede til færgebroen ved Fejø Sletter. En anden mulighed var dog at sejle med en af de lokale skippere, der fragtede varer til og fra Femø til havne i hele Danmark.
I første halvdel af 1900 tallet var der et betydeligt erhvervsfiskeri. Det var fiskeri efter fladfisk, sild, ål og rejer. Specielt ålefiskeriet med drivvåd havde stor betydning. Havnen kunne i denne periode være fyldt med åledrivkvaser.
Igennem hele 1900 tallet var der ugentlig parketfart til København, Madsensund og Nykøbing Falster. Købmand Rasmussen i Nørreby startede ca. 1915 sammen med skipper August Merkel den såkaldte pæreskudefart til Børskanalen i København.
Den mest markante bygning på havneområdet er den lange røde lagerbygning, der blev opført i 1934 og udvidet i 1946. Bygningen blev opført af Femø Frugtsalgs-Forening til sortering og lager af æbler og pærer. Bygningen bliver af femøboer altid omtalt som ”Frugtcentralen”. Foreningen ophørte i 1974.
I årene 1950-52 fik havnen en gennemgribende renovering, hvor området imellem Frugtcentralen og det gule magasin blev fyldt op. Nyt færgeleje blev bygget i 1958.
Havnen blev udvidet med havnebassinet foran Frugtcentralen i 1984 og senest med anlæg af det nuværende færgeleje i 1996.
Før den faste færgeforbindelse var persontransporten overladt til færgemænd, der sejlede til færgebroen ved Fejø Sletter. En anden mulighed var dog at sejle med en af de lokale skippere, der fragtede varer til og fra Femø til havne i hele Danmark.
I første halvdel af 1900 tallet var der et betydeligt erhvervsfiskeri. Det var fiskeri efter fladfisk, sild, ål og rejer. Specielt ålefiskeriet med drivvåd havde stor betydning. Havnen kunne i denne periode være fyldt med åledrivkvaser.
Igennem hele 1900 tallet var der ugentlig parketfart til København, Madsensund og Nykøbing Falster. Købmand Rasmussen i Nørreby startede ca. 1915 sammen med skipper August Merkel den såkaldte pæreskudefart til Børskanalen i København.
Den mest markante bygning på havneområdet er den lange røde lagerbygning, der blev opført i 1934 og udvidet i 1946. Bygningen blev opført af Femø Frugtsalgs-Forening til sortering og lager af æbler og pærer. Bygningen bliver af femøboer altid omtalt som ”Frugtcentralen”. Foreningen ophørte i 1974.
I årene 1950-52 fik havnen en gennemgribende renovering, hvor området imellem Frugtcentralen og det gule magasin blev fyldt op. Nyt færgeleje blev bygget i 1958.
Havnen blev udvidet med havnebassinet foran Frugtcentralen i 1984 og senest med anlæg af det nuværende færgeleje i 1996.
''Publiceret''