Femte Maj Stenen i Ørum
Femte Maj Stenen i Ørum
Intro
Femte Maj Stenen i Ørum
''Mindestenen i Ørum.''
Ørum Djurs har som så mange andre landsbyer sin mindesten, der er rejst for at minde kommende slægter om anden verdenskrig og besættelsen. Stenen har været flyttet et par gange, men står nu overfor Brugsen/biblioteket. Den bliver pænt vedligeholdt af borgerforeningen.
Alfred Høeg, tidligere Ørum, nu Krattet Grenå, der var Initiativtager til rejsning af stenen, har skrevet følgende artikel om den. Artiklen må ses I relation til hvad der tidligere har været skrevet om mindesten og til mindestensudvalgets arbejder. Artiklen er gengivet ordret.
''Artikel af Alfred Høeg''
'''"Stenen blev fundet af mig i en grusgrav tilhørende gårdejer Kelmer Hougård, stik syd for Ørbæk Skov, ca. 25 m vest for Jordemodervejen.
Efter at have talt med sognerådsformand Carl Jochumsen, og beskrevet den, blev den naturligvis godkendt. Det blev overdraget til mig at sørge for at stenen kom til Ørum. '''
'''
Jeg allierede mig med brøndborer Niels Laursen, Mastrup. Der selv om han ikke boede i Ørum, ja, endda i en anden kommune, beredvillig som han altid var og er, stillede sig selv og sit løftegrej til rådighed. Han var ejer al en såkaldt »Patent.talje« med løfteevne op til tre ton. Og med taljen ophængt i tre til formålet opstillede granstammer, gik vi så i »krig« med at løfte stenen, og når man tænker tilbage på, hvad man rådede over af tovværk og deslige, kan man kun undres over at vi Ikke fik hele skidtet i hovedet under aktionen, men det gik fuldstændig, som planlagt, og med megen møje og besvær, fik vi stenen så højt op, at vognmand Walter Sørensen, kunne bakke ind under stenen, hvor efter Niels og jeg firede den langsomt, og blidt ned i ladet på bilen, jeg behøver vel ikke at pointere, at det var det nemmeste ved hele arbejdet.
Stenen blev senere af stenhugger Øvlesen, vurderet til, ikke at veje under 4½ ton.
Stenen blev indviet i april 1946, hvor der ved samme lejlighed, blev holdt tale af fire al byens »honoratiores«. De talte for Gud, Konge, og Fædreland, patriotisme og sammenhold, så blev der råbt tre gange hurra og så det lange.
Der blev sunget: »Danmark for folket«, og »Der er et yndigt land«. Nu kunne man jo nemt forledes, til at tro, at de efter de mange lovprisninger, af hverandre, også havde udtalt en tak til i hvert fald Niels Laursen, men den måtte man vente forgæves på.
På stenen står der:
Danmark aldrig af kampen træt. Sælge du må din frimandsret
9-4 1940. 5-5 1945.
Stenen var tidligere placeret overfor Brugsen, men er nu flyttet hen foran Sognegården, hvor den står på et lille trekantet areal med lave buske og en flagstang, samt et par bænke."'''