Fedgården, Feddet
Stregtegning af Fedgårdens hovedbygning fra 1850 af en ukendt tegner.
Billede af Fedgårdens hovedbygning.
Billede fra Fedgårdens køkken
Fedgårdens hovedbygning
Stregtegning af Otto Reedtz-Thott og hans koners gravsten på Feddet.
Intro
Fedgården har haft mange ejere i tidens løb, men er endt med at høre under Gavnø Gods.
I 1951 var den i et stykke tid hjem for en række børn fra Grønland
I dag bruger Feddet Camping gården som aktivitetscenter.
''Fedgården og Feddets forpagtere''
Hovedbygningen til ''Fedgåden ''blev bygget i 1850 af forpagter Fiehn på Juellund. Hans forpagtning bestod af 648,5 hektar land. Ud over hovedbygning, opførte han også de bygninger der var nødvendige for driften.
I 1870 overtager hans søn gården, og to år senere tilføjer han flere avlsbygninger til gården. Mere og mere af Feddet bliver opdyrket, og i 1898 når arealet op på 275 ha. Samtidigt begynder man at beplante en del af jorden, dog ved Gavnø Gods foranstaltning. Disse områder kaldte man ”plantagerne på Fed”, og allerede i 1900 udgjorde de 140 ha.
I 1898 stopper Fiehn som forpagter af Feddet, og området og avlsgården forpagtes derefter til Hr. Niels Axel Aage Friis. Han brugte området til græsning af kreaturer, ikke hans egne, men det var muligt at leje sig ind for et beløb per kreatur. I 1901 stopper han som forpagter, efter overenskomst med lensbesidderen på Gavnø.
I 1901 forpagter Otto Reedtz-Thott, som senere bliver lensbaron af Gavnø Gods, Feddet. Mens han bor der, gennemgår området en grundig restaurering. Gården og driftsbygninger tilknyttet den sættes i stand, det gamle Mejeri omdannes til beboelse, og der bygges 2 nye arbejdsboliger til 6 familier. Baron Otto Reedtz-Thott bliver boende på Fedgården til han i 1923 overtager hele godset, han modtog allerede i 1903 den østlige del af baroniet. Baron Otto Reedtz-Thott, og hans to koner, er begravet på Feddet. I 1928, året efter hans død, rejser beboerne på Godset en mindesten på hans gravhøj.
Siden 1956, er forpagtningen og opdyrkningen af jorden ved Fedgården drevet af Iver Reedtz-Thott.
''Børn fra Grønland kom på lang ferie
''I 1951 blev 22 børn fra Grønland inviteret på "ferie" i Danmark, men først 1½ år senere nåede de hjem til deres forældre igen.
Børnene var mellem 5 og 8 år gamle, og valgt ud fra 2 kriterier. 1) De skulle komme fra fattige familier, og 2) de skulle være så begavede som muligt. Den originale aftale var. at børnene fik mulighed for at opleve "moderlandet". Men uden børnenes og deres forældres samtykke blev planerne ændret og børnene kom i stedet i danske plejefamilier for at lære dansk. Idéen var at de skulle vende hjem til Grønland og stå i spidsen for udviklingen med deres indsigt i det danske sprog og den danske kultur.
Eksperimentet var dog en større fiasko, da børnene alle mistede deres grønlandske sprog, og derfor hverken kunne kommunikere med deres familie eller andre grønlandske børn da de endelig kom hjem. De endte derfor med at blive sendt på et børnehjem i Nuuk, da man vurderede at deres familier var for fattige til at tage sig af dem. Fra børnehjemmet blev de sendt i danske skoleklasser og forbudt at bruge deres modersmål, fordi man mente at det ville tjene dem bedst at kunne dansk fremfor grønlandsk. Dette havde selvfølgelig store konsekvenser for børnene resten af livet.
I 1998 udgav Tine Bryld bogen "I den bedste mening", hvor hun gennem interviews med børnene og deres familier, skriver om det sociale projekt og dets konsekvenser. Og i 2010 udkom filmen "Eksperimentet", som er en dramatisering af det der skete i 1951 og fremefter.
Man stoppede dog ikke med at eksperimentere, for så sent som i 1960'erne og 70'erne, blev flere hundrede grønlandske børn adopteret af familier i Danmark mod deres vilje. Det resulterede i at de mistede kontakten med deres biologiske familier.
I 2004 tilbyder Feddet Camping opstaldning af heste til deres gæster på Fedgården. Og i 2016 er der oprettet aktivitetscenter for campingpladsen i andre bygninger på gården.
Faxe Kommunes Arkiver
Beck Nielsen, Jens & Krogsaard, Kristine. 2010. V: Ingen undskyldning til tvangsfjernede. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/v-ingen-undskyldning-til-tvangsfjernede . Hentet: 01-08-2016.