Favervrå Bygade
Christian Ludewig von Tillisch, Mindesten. Fotograf: Christiansfeld Arkiv
Ved afsløringen af sten. Fotograf: Gorrsens samling.
Intro
Christian Ludewig von Tillisch
Hvem var denne von Tillisch, og hvorfor sætte en mindesten over ham i Favervraa?
Datering: 20.september 1944
Christian Ludewig von Tillisch
Den 13. september 1844 døde Christian Ludewig von Tillisch på Gram gods, og hundrede år senere, den 14. september 1944, afsløredes en mindesten over ham i Favervraa ved gården, der da ejedes af gårdejer L Quvang.
Hvem var denne von Tillisch, og hvorfor sætte en mindesten over ham i Favervraa?Omkring 1790 købte en ritmester Georg Frederich von Tillisch to gårde i Favervraa, og her blev Christian L. von Tillisch født den 28. juli 1797. Men allerede tre år senere solgte faderen gårdene og flyttede til Sjælland, hvor Christian fik sin opvækst sammen med en yngre broder Frederik Ferdinand. Begge brødrene var højt begavede og fik en omfattende uddannelse, og begge kom til spille afgørende roller i vor landsdels – dengang hertugdømmet Slesvig – historie.
Christian må være kommet ind i enevældens statsadministration i en ung alder, for allerede i 1820-erne blev han amtmand på Færøerne og i 1831 i Aabenraa. Her i Aabenraa erhvervede han sig et indgående kendskab til forholdene i hertugdømmet og til mange af de mænd, der prægede de politiske forhold i hertugdømmet. Under sit virke som amtmand i Aabenraa blev han betegnet som en mand, der var i besiddelse af en stor forretningsdygtighed og en udpræget retfærdighedsfølelse.
Han må på den tid være kommet i forbindelse med kronprins Christian og vundet dennes tillid, måske også hans venskab, for da Christian den 3. december 1839 blev konge, Christian VIII, fortsatte deres nære forhold, og Christian von Tillisch blev af kongen ofte spurgt til råds vedrørende de stedse mere vanskelige forhold med den tyskorienterede slesvig-holstenske bevægelse og den nordslesvigske befolknings kamp for retten til at benytte det danske sprog.
Så da kongens kabinetssekretær døde i 1841, fik Christian von Tillisch dette i enevældens tid meget vigtige embede som kongens nærmeste rådgiver. Tillidsforholdet mellem kongen og Tillisch blev meget stærkt. Under de stadig vanskeligere forhold i hertugdømmet var hans indgående kendskab til forholdene og personkredsen af stor betydning, så kongen følte det som et meget stort tab, da Tillisch efter kort tids sygdom døde på Gram Gods den 13. september 1844.
Dette kom til udtryk i et brev, som kongen skrev til von Stemann kort tid efter dødsfaldet, hvor det bl.a. hedder: ” Tillisch var mere for mig, end jeg kan udtrykke …..det væsentligste var hans strænge retfærdighedsfølelse, som aldrig forlod ham, og som han altid udtalte med den frimodighed og med den hengivenhed for sin konge, som jeg hjerteligen påskønnede”.
Hans stilling blev derefter besat af hans yngre broder, der hidtil havde været amtmand i Viborg. Denne blev senere indenrigsminister, og efter treårs krigen kongens regeringskommissær i hertugdømmet. Her blev han hovedperson i opgøret med slesvig-holstenerne og starten på den nye danske kulturpolitik i Slesvig efter krigen. Det kan måske undre, at man har sat en mindesten i Favervraa over en person, der kun levede her som spæd i tre år og følgelig ikke satte sig direkte personlige minder på egnen. Det er der nok to hovedårsager til. Den ene er initiativtagerens, Theodor Hansens, utrættelige arbejde for at bevare de historiske minder på vores egn. Han sagde ved mindestenens afsløring således: ”Drivfjederen til stenens rejsning er vel først og fremmest trangen til at hædre en person og sikre mindet om ham fra udslettelse, og dernæst trangen til at styrke og vedligeholde folkefællesskabsfølelsen.”
Disse sidste ord er nok den anden hovedårsag, når man betænker, at afsløringen den 14. september 1944 jo netop skete i den tyske besættelses fjerde år, hvor der var al mulig grund til at fremme fællesskabsfølelsen