Fattighuset i Højer
Fattighuset i Højer
Intro
I Højer ligger der et tidligere fattighus som lokalt blev kaldt "æ armhus".
Efter statsbankerotten i 1813 var der fattige tider og i 1820érne var der mange fattige i byen. Kirkevisitatoriet godkendte i februar 1829 oprettelsen af et fattighus i Højer by. Til formålet købte man det gamle møllerhus, et stråtækt hus fra 1741. Det nye fattighus lå i den nordvestlige del af byen, Nørrevej 27. Det gamle fattighus øst for byen blev nedbrudt og sten og andre materialer herfra blev brugt til det nye ”armhus”. Fattighuset bestod af et arbejdsværelse, en skolestue, 8 værelser, 28 senge, en spisestue, køkken, bolig til opsynsmanden, spisekammer, stald til 4 køer mv.
Anstaltens navn var ”Forsørgelses- og arbejdsanstalt for de fattige i Højer sogn”. Reglementet var strengt og blev udfærdiget den 21. september 1829. I dette reglement hedder det blandt andet at enhver der ønsker at indtræde i anstalten må gå ind på bestemte forpligtelser. Disse forpligtelser var blandt andet; Lydighed overfor forstanderen og den daglige opsynsmand, ordentlig og ædruelig livsførelse. Derudover måtte beboerne ikke frit forlade huset uden opsynets vidende og man skulle overholde den faste arbejdstid samt tage til takke med det mad og drikke der blev serveret, og endeligt skulle man gå i kirke hver søndag.
Oprettelsen af fattighuset kostede godt 1600 thr. Kurant. Til mikkelsdag 1829 blev der optaget 40 alumner. I 1936 var der 17 børn og 27 voksne. Hver alumne koster ca. en mk om ugen. Heri beregnet blandt andet udgifter til læge og medicin og administrationsomkostninger. I huset lærte pigerne at kniple og drengene skulle når de blev 10 år gamle ud og tjene. I 1838 nedbrændte den stråtækte bygning og en ny blev opført som står der stadigvæk.
Den sidste alumne i fattighuset døde i 1909. Efter den tid var fattighusets bestyrer reelt forpagter af hus og landbrug. Den tidligere stald, der lå ud til Nørrevej var blevet indrettet til arresthus som i folkemunde blev kaldt ”æ armhusgaf”. Bestyreren var samtidig arrestforvarer og i 1909 fik denne 80 pfennig om dagen for at sørge for en indsat. Senere har her været lejeboliger i det kønne gamle hus, og i 1985 blev det solgt til ungdomsskolen i Højer. I dag er der privatbolig.
Litteratur:
Claus Christian Rolfs, ”Højer sogns og flækkes historie”
Folmer Christiansen, ”Sparekassen i Højer 1843-1993. Med træk fra Højer by”, 1993