Fattighuset


Det tidligere fattighus


Fattighuset


Pumpen på Kaalundsvej

Intro

I 1803 dannedes fattigkommissioner i alle sogne i Danmark. Præsten og de største gårdejere fik ansvaret for at sikre, at sognets fattige fik de mest basale behov dækket. I 1835 byggede man fattighuset på landsbyens gadejord. Det blev solgt igen i 1880 og siden brugt som beboelse for flere familier.

I fattighuset boede ca. 20 personer - såvel børn som voksne. Hvem var de ? Det kan man læse i forordningen for fattigvæsnet i Danmark: '''”Til 1ste Classe henhører alle saa Gamle og Syge, eller på Helbred, Førlighed, Sandser og Forstand saaledes svækkede, at de aldeles intet, eller saare lidet kunne fortjene til Livets første Nødvendigheder. Til 2den Classe henhøre Børn, som ere fader og moderløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred eller Sæder ere saaledes beskafne, at Børnenes Opdragelse ikke til dem bør betroes. Til 3die Classe henhøre saadanne Familier eller enkelte personer, som formedes Svagelighed, manglende Forstand, tiltagende Alder eller andre saadanne Aarsager, ikke ere i stand til at fortjene saa meget, som behøves til deres eller deres Børns nødtørftige Underholdning” ''' '''.''' Det har alrså været en noget blandet flok, der boede i fattighuset. Midlerne til deres underhold skaffedes dels ved frivillige gaver ( ikke mange, blot præsten og ejeren af Farumgård), beløb fastsat af fattigkommissionen og penge samlet ind via kirkebøssen. De fattiglemmer, der kunne arbejde. blev sendt ud at arbejde på gårdene, hvor de modtog bespisning. Fattighusets beboere fik deres vand fra Farum Sø ved dyrenes vandingssted. I 1851 ansøgte de om at få lov til at hente vand fra Kilden ved gadejorden ved Kaalundsvej, da vandet fra Farum Sø ofte var uappetittrligt, da kvæget tabte "gødning" i søen under vandingen. De fik tilladelsen, mod at sognet betalte 1 mark årligt til de husmænd, der vedligeholdt Kilden.
Kilden betjentes af en pumpe, der stod få 100 meter fra huset.