Farumgård.

Farumgård og barokhaven

Farumgård set fra søen

Gartneri i Farumgårds park

Arbejdere i gartneriet

Farumgård

Sct. Ursulasøstrene

Farumgård set fra Farum Sø

Maleri af Farumgåed
Intro
Farumgård er opført året efter, at Jens Rostgaard i 1704 overtog stedet. Arkitekten skulle være Francois Dieussar, der byggede Sorgenfri Slot. Farumgårds arkitektur er fransk klassicisme og parken er et typisk senbarok anlæg. .
Første gang vi hører om Farumgård er i 1372 i Roskildebispens jordebog , hvor Roskilde bispen ejede Farum Sogn og vi må antage, at han har haft anbragt en gejstelig lensmand, der skulle stå for opkrævningen af skatter og tiende.fra sognets bønder. Gården er blevet bygget til bolig til denne lensmand.
Ved reformationen i 1536 overgik kirkens jord til Kronen og Farumgård kom under Københavns Slot. Kongen brugte slottet som len til lavere hofembedsmænd indtil ca. 1675, hvor det blevv solgt til private.
Farumgård blev indtil 1906 drevet som landbrug. Det skiftede ofte ejer, da det var en relativ lille "lystgård", der ikke kunne danne basis for et liv som tilfredsstillede adelige. Ofte blev det ejet af folk med tilknytning til hoffet. Afstanden fra København gjorde det muligt hurtigt at nå ud til gården - eller hvis man boede på den holde kontakt med hoffet. En af ejerne var Kammerherre J.H.Fensmark, der var adjudant hos Christian d.8. og Frederik d.7. - sidstnævnte besøgte ham på Farumgård.
Farumgård kastede således en vis glans over landsbyen med sine mange fine ejere og besøgende.
I 1906 frasolgte den daværende ejer jægermester Sehested gårdens jord til aktieselskabet A/S Farumgård, der udstykkede 230 parceller.
Under jægermester Sehesteds ejerskab blev parken bortforpagtet til et gartneri.
I 1913 solgtes gården til fru Elisabeth Mozart Jensen, en velhavende enke, der havde tætte kontakter til københavnske finanskredse og gården blev et yndet udflugtsmål for disse.
Det er forøvrigt hendes initialer, man kan se i porten ind til Farumgård. Hun var den første, der fik tilladelse til at køre i bil i Farum Hovedgade i 1914.
I 1932 solgtes gården til en tysk nonneorden, Sct. Ursulasøstrene.
De drev pensionat og rekreationtionshjem på Farumgård.
Farumgård og barokhaven, der var genetableret under klostertiden blev fredet i 1949. En aftale mellem Sct. Ursulasøstrene og Farum Kommune gav efter krigen Farumborgerne ( og andre) ret til at spadsere ad stien gennem den røde port over gårdspladsen til Farum Landsby.
I 1965 købte Ruth og Finn Riis.Hansen Farumgård, hvoefter gården og barokhaven gennemgik en gennemgribende restaurering.
Ikke kun Farumgård havde glæde af Fru Ruth Riis-Hansens interesse i at bevare gamle kulturværdier - hele Farum fik det.
I 1971 stiftedes foreningen ”Det Gamle Farums Venner” , hvor Ruth Riis-Hansen blev en af de drivende kræfter, mange år som formand.
De årlige julestuer gjorde gården til et centralt sted i byen, hvor mange mødtes.
Efter hendes død i 2002 overtog hendes barnebarn Kresten Bergsøe gården i 2004. En strid om adgangen til Farumgårdg mellem den nuværende ejer og Furesø Kommune har ført til, at der i dag er adgang til barokhaven ad en indhegnet sti.