FDFhuset Nordstjernen


FDF's bestyrelse ved genindvielsen af kredshuset Nordstjernen.

Intro

I 1949 startede FDF (Frivillig Drenge Forbund) i Karlslunde. I de første år blev der holdt møder i Præstegården, men i 1952 købte de en del af grunden fra det lille hus på Nylandsvej 46-48 af Ole Willumsen.

FDF stillede et gammelt sommerhus op på grunden. Året efter da Ole Willumsen var død, købte FDF resten af grunden med det gamle hus for 7.500 kr. Over de næste 8-10 år blev huset istandsat. Huset blev officielt indviet ved en basar 16. juni 1963. I 1984 blev huset igen renoveret og udvidet med hjælp fra arkitekt John Holmer. Igennem alle årene har det været mødested for byens børn og unge.