Eventyrtræet og H.C. Andersen skulptur

Intro

Eventyrtræet og H.C. Andersen skulptur, Dalgade ved den gamle foderstofforretning, 6040 Egtved. Et udgået elmetræ der er forvandlet til en fortælling af en række af H.C. Andersens eventyr.

I Egtved ses et gammelt udgået elmetræ, som hviderussiske billedskærere har forvandlet til en fortælling og visualisering af 34 af H.C. Andersens berømte eventyr. Træskulpturen blev fremstillet i løbet af 3 uger i 1997. I år 2000 blev der desuden tilføjet en skulptur af H.C. Andersens person ovenpå en globus. Skulpturen skal symboliserer H.C. Andersens store lyst til at rejse.