Et hus i Jernalderens Vestergaard
Udgravningen af Vestergaard, 1994. De tre jernalderhuse er tydeligt markeret med mel. Man fornemmer tydeligt, hvor husenes stolper har stået. En rekonstruktion af det midterste hus er opført i Jernalderlandsbyen Guldager, som ligger 6 km fra fundstedet.
Intro
For omkring 2500 år siden begyndte man at udvinde jern af lokale jernforekomster, og var dermed ikke længere afhængige af bronzen fra Europas fjerne egne. I ældre jernalder (500 fvt. – 400 evt.) skabte bønderne små landsbyer, der havde fælles hegn, og man boede tæt.
For omkring 2500 år siden begyndte man at udvinde jern af lokale jernforekomster, og var dermed ikke længere afhængige af bronzen fra Europas fjerne egne. En heldig sidegevinst af den lokale råstofudnyttelse var, at jernet er stærkere end bronze, og derfor bedre til våben og redskaber. I ældre jernalder (500 fvt. – 400 evt.) skabte bønderne små fællesskaber. Man indrettede mindre landsbyer, der havde fælles hegn, og man boede tæt.
Landsbyernes huse var forholdsvis små i løbet af den tidligste jernalder, og de havde måske en levetid på 30-40 år. Så rev beboerne dem ned og genbrugte tømmeret. I den ene ende af huset boede menneskene, mens den anden ende var stald. Gulvet var af stampet ler. Bålet på det åbne ildsted inde i huset lyste op, gav varme og var omdrejningspunktet for de fleste indendørs aktiviteter. Det var her madlavningen foregik med både stegespid og lerkar til kogning af maden. I begyndelsen af jernalderen kværnede man mel på en skubbekværn og bagte brød af melet, men senere benyttede man en drejekværn. Husholdningen bestod ofte af en masse keramik som f.eks. kæmpestore opbevaringspotter og helt små potter brugt til opbevaring og i den daglig husgerning, heriblandt også sikar til at lave ost med i form af potter med små huller i bunden.
I Vestergaard mellem Tarp og Andrup lå tre jernaldergårde. Museets arkæologer tror, det var en lille landsby, selvom vi ikke har fundet et fælles hegn.