Esbjerg fiskerihavn
Fiskerihavnen Esbjerg
Fiskedrihavnen Esbjerg, 2. bassin
Intro
Efter åbningen i 1874 blev Esbjerg havn hurtigt Danmarks største fiskerihavn. Fiskerihavnen husede bl.a. i 1923 Danmarks første fiskeauktion.
Esbjerg voksede tidligt i 1900-tallet til at blive Danmarks største fiskerihavn, selvom ingen havde tænkt på fiskeriet, da havnen blev anlagt. Meget tidligt efter åbningen af Esbjerg havn i 1874 begyndte fiskere fra andre steder i Jylland at benytte dokhavnen som base for fiskeriet i Nordsøen. I 1901 tog man et nyt fiskerihavnsbassin i brug vest for dokhavnen, og i 1922 åbnede de første bassiner i den nuværende fiskerihavn. Her startede i 1923 Danmarks første fiskeauktion langs kajen ved 1. bassin. På det tidspunkt var Esbjergs hjemmehørende fiskerflåde vokset til mere end 350 fartøjer.
Fiskeriets vækst medførte behov for flere udvidelser. Efter 2. verdenskrig udviklede Esbjergfiskerne et stort trawlfiskeri efter industrifisk til fiskemel- og fiskeolie. Fiskemelsfabrikkerne lå ved 4. bassin længst mod nordvest. I 1950’erne var der igen behov for udvidelse af fiskerihavnen, og der blev nu lukket af mellem 3. og 4. bassin, samtidig med at der anlagdes et 5. bassin til industrifiskeriet. Samtidig blev et nyt værftsområde ved 5. bassin anlagt med 5 skibsbyggerier og bedding med standpladser til 34 kuttere. Industrifiskerne og konsumfiskerne havde nu hver deres havneafsnit med egen indsejling. I 1981 kom yderligere et 6. bassin til, som senere blev hjemsted for Esbjerg Flydedok og ophugningsaktiviteter.
I årene omkring 1970 var Esbjerg hjemsted for lidt over 600 kuttere, 3 fiskemelsfabrikker, 49 fiskeeksportører med 16 filetfabrikker, 7 skibsværfter samt en mangfoldighed af underleverandører, og i endnu et par årtier var man landets største fiskerihavn. Men nedgangen i dansk fiskeri slog for alvor igennem i 1990’erne. Et meget stort antal Esbjergkuttere blev hugget op eller solgt, og i 2002 lukkede fiskeauktionen, da der kun var 10 hjemmehørende snurrevodskuttere tilbage. I 2007 kom turen til industrifiskerne, da fiskemelsfabrikken Triple Nine lukkede for landinger til anlægget i Esbjerg. Esbjerg fiskerihavn var herefter kun hjemsted for meget få landinger, primært af hesterejer fra bomtrawlere på kystnært fiskeri i den sydøstlige del af Nordsøen.