Esbjerg Station

DSC_0179.JPG. Esbjerg station

DSC_0182.JPG. Esbjerg station

DSC_0184.JPG. Esbjerg station

DSC_0186.JPG. Esbjerg station

DSC_0187.JPG. Esbjerg station

DSC_0188.JPG. Esbjerg station

DSC_0189.JPG. Esbjerg station. Interiør

DSC_0190.JPG. Esbjerg station. Interiør

DSC_0191.JPG. Esbjerg station. Interiør

DSC_0192.JPG. Esbjerg station

DSC_0193.JPG. Esbjerg station

DSC_0197.JPG. Esbjerg station

EsbjergStationFacadeModGade.jpg. Esbjerg station. Hovedbygning. Facade mod gade.

EsbjergStationFacadeModPerron.jpg. Esbjerg station. Hovedbygning. Facade mod perron.

Intro

Esbjerg er vokset op ved havnen, der blev åbnet i 1874, og omkring jernbaneforbindelsen mod øst og nord, der blev anlagt i 1872-75. I 1904 fik Esbjerg en monumental stationsbygning i rødsten. Den blev tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck. Bygningen har toetages midterbygning med udnyttet tagetage og skifertag. Den er flankeret af to fløjbygninger i en etage. Bygningen har fire tårne på facaden. Wenck tegnede samtidig Gedser station. Den var for tilrejsende fra det sydlige udland. Den har foruden tårne også skydeskår. Dem må Wenck have ment var unødvendige i Esbjerg. ''"Skuret" holdt i 30 år '' Da Esbjergs første stationsbygning blev taget i brug i 1874, var byen først ved at opstå. Stationen blev derfor i første omgang klassificeret som bystation af 3. Klasse. Sådan en bygning er ikke vigtig, og derfor måtte Esbjerg nøjes med en 30 meter lang og otte meter bred træbygning. Den havde lodret bræddebeklædning udvendig og tjærepaptag. Der var dog fra begyndelsen ventesal for både 2. og 3. klasse. Bygningen kom i folkemunde til at hedde "skuret". I 1890’erne voksede Esbjerg til Danmarks tredjestørste godsstation. Derfor fortjente stationen langt bedre forhold for passagererne, men skuret tjente Esbjerg frem til opførelsen af Heinrich Wencks bygning i 1904, der blev fredet i 1983.