Esbjerg
Da Esbjerg fik købstadsstatus i 1899 rejste byens borgere i taknemmelighed denne rytterstatue over Christian IX. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005
Vandtårnet fra 1897 er et af Esbjergs vartegn. Vandtårnet står oven på en bronzealderhøj, og det er tegnet af arkitekt C. H. Clausen. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005
Intro
Esbjergs historie er forholdsvis kort. Byen blev først grundlagt i 1868 ved Statens anlæg af havn og bane. Før 1868 lå der kun to gårde på det sted, hvor Esbjerg voksede frem. I dag er Esbjerg Danmarks femtestørste by.
Før Esbjerg blev til
I takt med Esbjergs ekspansion er egnens fortid kommet frem i lyset. Den i myten så øde egn har vrimlet med liv og velstand i årtusinder, for netop her var de rette betingelser med store græsningsarealer, lette dyrkbare jorde samt havet som ressource og handelsvej til egnene mod syd.
Den yngre stenalders mange gravhøje præger landskabet som tavse vidner om en svunden tid. Mange af egnens store gårde har deres rod i bronzealderen, og utallige er jernalderens landsbyer. Også vikingetidens og middelalderens bebyggelser er velrepræsenteret. Mange prægtige gravfund viser, at mægtige høvdinge har spillet vigtige politiske roller i forhold til blandt andet Romerriget. Fundene beretter ligeledes om en egn, hvor jydernes stamme har sin rod.
Havn og købstad
Efter den tabte krig i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland, og dermed mistede Danmark de gode havne, Husum og Tönning, der lå i Slesvig. Regeringen besluttede at anlægge en ny havn på Vestkysten med henblik på at pleje den gode handelsforbindelse med England.
Efterfølgende undersøgelser viste, at de bedste betingelser for en havn fandtes ved Esbjerg. Loven om Esbjerg Havn blev derfor vedtaget i 1868. Der blev ligeledes anlagt en jernbane tværs over Jylland fra Vamdrup til jernbanens endepunkt ved Nordsøen, havnen i Esbjerg.
Havnen og banen tiltrak hurtigt mange forskellige mennesker, idet der var arbejde at få. Esbjerg voksede hurtigt, og det blev nødvendigt at styre byens vækst efter en moderne byplan. Derfor er byens centrum i dag kendetegnet ved et kvadratisk mønster. En del af Esbjergs fremgang skyldtes, at havnen kom til at fungere som eksporthavn for den succesfulde andelsbevægelse, der leverede smør og bacon til England. Der opstod også en del fabrikker på havnen, blandt andet et slagteri.
Udbuddet af arbejde tiltrak en del lykkeriddere, og byens miljø kunne være råt. Esbjerg fik på den baggrund tilnavnet ”Danmarks Chicago”. Esbjerg opnåede status som købstad i 1899, og i år 1900 havde byen 13.000 indbyggere.
Storkommune
Esbjerg overhalede hurtigt regionens gamle købstæder, Ribe og Varde, i indbyggertal. I dag er Esbjerg regionens hovedby med en del videregående uddannelser og administration. Byen er i dag Danmarks femtestørste by med et tilhørende rigt kulturliv.
Fra 2007 er Esbjerg Kommune lagt sammen med Ribe og Bramming kommuner og Grimstrup Sogn fra Helle Kommune.