Ertebølle


Ertebølle 2. Ertebølle


Ertebølle 1. Ertebølle

Intro

Ertebølle-køkkenmøddingen ligger ud mod Limfjorden i Nordvesthimmerland. De store udgravninger fandt sted i 1893-97 og i 1980-84. Skaldyngen er en af de største i Nordeuropa. Den er cirka 140 meter lang, cirka 20 meter bred, indtil 1,9 meter tyk og består hovedsagelig af østersskaller...

Ertebølle-køkkenmøddingen ligger ud mod Limfjorden i Nordvesthimmerland. De store udgravninger fandt sted i 1893-97 og i 1980-84. Skaldyngen er en af de største i Nordeuropa. Den er cirka 140 meter lang, cirka 20 meter bred, indtil 1,9 meter tyk og består hovedsagelig af østersskaller. Køkkenmøddingen tilhører slutfasen af ældre stenalder. Den har lagt navn til denne periode i nordeuropæisk arkæologi, Ertebøllekultur (5.400-4.000 f. Kr.). Bag køkkenmøddingen findes en samtidig boplads, dog uden muslingeskaller. Nye undersøgelser af plantematerialet afslører, at der var omfattende fiskeri efter ål på denne boplads. ''Her sluttede ældre stenalder'' I 1850 blev det slået fast, at skaldyngerne var stenalderbopladser. Derefter opstod der en diskussion om, hvorvidt disse anlæg tilhørte en særlig stenalderperiode, nemlig ældre stenalder. En ny tværvidenskabelig gruppe (Den 2. køkkenmøddingkommission) løste spørgsmålet ved udgravninger i Ertebølle i 1893. Derefter blev det muligt at dele stenalderen op i en ældre og yngre fase. Samtidig fik man et stort oldsagsmateriale, der dels kunne beskrive dette stenalderafsnit, dels datere det i forhold til naturudviklingen. Oprindelig henførtes Ertebølle-dyngen til ”Affaldsdyngernes tid”. Men fra 1917 blev den gjort til omdrejningspunkt for kortlægningen af den ældre stenalders slutfase. Ved de nye udgravninger har det været muligt at datere køkkenmøddingen til 5100–4100 f. Kr.