Erik Niels Sørensen


Erik Niels Sørensen


Gravmindet

Intro

Gravminde over forretningsfører og partistifter Erik Niels Sørensen og hans kone. Gravstednummer: V N029-031.

Gravminde over Wilhelmine Caroline Kristine Sørensen (1854-1929) og Erik Niels Sørensen (1850-1937). '' '' ''Erik Niels Sørensen'' (1850-1937) blev født den 8. januar 1850 på Endelave. Her boede han med sine forældre, skrædderen Rasmus Sørensen og Ane Nielsdatter, og sine tre søskende Rasmus Niels, Ann Marie og Jens Jørgen Sørensen. Allerede som 12-årig kom han ud at tjene på landet i Bjerre Herred, og efter konfirmationen kom han i lære hos en væver i Snaptun. Han kom til Horsens i 1871 og blev ansat på et nystartet dampvæveri ejet af manufakturhandleren F. C. Madsen. Dampvæveriet blev grundlagt i 1874, og i starten var produktionen koncentreret om fremstillingen af bomuldsvarer. Den blev senere udvidet til også at omfatte linnedvarer samt farvning og blegning af stofferne. I 1884 var Erik N. Sørensen med til at stifte Socialdemokratiet i Horsens, og i 1894 blev han Socialdemokratiets første medlem i Horsens Byråd. Han var desuden med til at stifte Arbejdernes Forbrugsforening (senere Arbejdernes Fællesbageri) i 1885 og Arbejdernes Fællesorganisation i 1886. Efter nogle år i bestyrelsen blev han forretningsfører for Arbejdernes Fællesbageri. Han besad også en række formandskaber, herunder afholdsforeningen Fremad, foreningen Vinterens Trøst og fra 1888 Sygekassen Horsens. Han døde i 1937 og blev begravet den 20. maj på Østre Kirkegård. Til Erik Niels Sørensens minde om hans store virke i byen blev der efter 1. Verdenskrig oprettet en haveforening i hans navn. Haveforeningen, Erik N. Sørensens Minde, har siden ligget på Silkeborgvej og udgøres i dag af 43 haver.

Gravmindet udgøres af en segmentbuet stele i hvid marmor og er placeret på en retkantet sokkel. I overgangen fra korpus til hoved ses en udkragning, ligesom den rektangulære inskriptionstavle rager ud. Over inskriptionstavlen ses et forsænket relief af en knælende kvinde. Inskriptionen i stenen er indhugget i frakturskrift på korpus og antikva på soklen. Begge inskriptioner var oprindeligt optrukket med sort. ''Gravstenen ''blev i 2024 godkendt til registrering som bevaringsværdig på grund af stenens særlige udsmykning og udformning samt den særlige personhistorie. Gravstedet i sin helhed er ikke fredet.

''Tekst'' Danmarks Industrimuseum. '''https://industrimuseet.dk/wp-content/uploads/2018/12/3F_125a%CC%8Ar-A3.pdf'''. Hentet maj 2024. Danmarks Statistik, Folketælling 1930, Bylister Endelave Sogn, Kontraministerialbog Holst, Jette, 2009. '''https://horsensleksikon.dk/erik_n_sorensen/'''. Udgivet oktober 2009, sidst opdateret februar 2020. Horsens Klosterkirke Sogn, Kontraministerialbog ''Billeder'' Museum Horsens og Byarkivet i Horsens

''Publiceret''

''Afpubliceret'' undefined

''Publiceret''