Eremitageslottet
Eremitageslottet. Gouache af J.J. Bruun
Spisesalen. Salen på Eremitageslottet
Apollon, Pan og Chr. 6. Mehldahls omvendt anbragte figurer
Intro
Eremitageslottet ligger på resterne af en bastion i Jægersborg Dyrehave nord for København. Slottet er bygget i 1736 af Christian den Sjette ved bygmester Lauritz de Thura. Eremitagen afløste Christian den Femtes jagtpavillon, Hubertushuset. Stilen er rig barok...
Eremitageslottet ligger på resterne af en bastion i Jægersborg Dyrehave nord for København. Slottet er bygget i 1736 af Christian den Sjette ved bygmester Lauritz de Thura. Eremitagen afløste Christian den Femtes jagtpavillon, Hubertushuset. Stilen er rig barok. Indvendigt har de Thura eksperimenteret med rokoko og med et broget spisesalsloft. I 1790 blev slottet reddet fra nedrivning, men i 1799 blev udsmykningen på taget og bastionen ødelagt. I 1885-86 blev slottet renoveret af arkitekt Meldahl. Meldahl genskabte den udvendige udsmykning. I dag bliver slottet stadig brugt af kongefamilien til kongelige jagtfrokoster.
''Ensomhedsslottet''
På Eremitageslottet kunne kongen indtage sine jagtfrokoster ’en eremitage’ – i ensomhed. På Eremitageslottet var kongen fri for de mange tjenestefolk, som ellers plejede at være til stede ved de kongelige middage. En bordelevator – eremitagemaskinen – transporterede mad og drikke fra køkkenet i kælderen op til spisesalen. Da Frederik den Syvende boede på Skodsborg, brugte han Eremitagen til statsmøder. I 1853 underskrev Frederik den Syvende den nye tronfølgelov, som gjorde Christian den Niende til konge – og til Europas svigerfar. Frederik den Syvende havde ingen arvinger selv, derfor var der brug for en ny arvefølge. Christian den Niendes hustru – Louise af Hessen-Kessel – var Frederik den Syvendes kusine, og det var gennem hende, at Christian kom til kronen.