Enggården,Stubbumgårdsvej 17
Enggård
Intro
Enggården har været i slægtens eje siden 1905
Anines oldeforældre købte gården i 1905. Anine og Jens Christian
er dermed fjerde generation på gården. De har boet på gården
siden 2005, hvor de købte den af Anines forældre, Mads og Harriet
Rasmussen.
Anines forældre havde haft gården fra 1977. Forinden havde Mads
haft gården i forpagtning i 2 år. De købte gården af Mads’ forældre,
Maren og Marius Rasmussen.
Maren og Marius havde køer på gården, og det forsatte Mads med
indtil 1981, hvor de blev sat ud og staldene lavet om til slagtesvin.
På dette tidspunkt fik fodermesteren job som vejmand ved kommunen; men han blev boende i fodermesterhuset og fortsatte med at hjælpe til på gården.
Fodermesteren hed Bernhard Kudsk. Han var i sin tid blevet ansat
af Marius Rasmussen og boede i fodermesterhuset, da Anine og
Jens Christian købte gården i 2005. Han forsatte med at gå til
hånde ved os, der nu var tredje generation under hans ansættelse.
Det fortsatte han med frem til 2014, hvor han flyttede i en beskyttet
bolig.
Bernhard kunne fortælle, at dengang han blev ansat var der to
piger, to karle og en fodermester plus daglejere i sæsonerne. Noget
anderledes i dag, hvor gården ikke har nogen ansatte, og ejeren
har arbejde ved siden af. Bernhard har dermed været vidne til den voldsomme strukturudvikling, der har været i landbruget.
Stuehuset blev omkring år 1900 genopført efter en brand, hvor
alle gårdens bygninger nedbrændte. Dengang startede man med
at bygge et solidt stuehus, og da det nok blev dyrere end beregnet,
så blev driftsbygningerne genopført på de gamle vægge med ny
tagkonstruktion.
De driftsbygninger, der er på gården i dag, blev bygget i 1987 efter
en brand, hvor de tre gamle længer blev erstattet af en slagte -
svinestald og et maskinhus med mulighed for kornopbevaring.
Gården bliver drevet med traditionel planteavl på de tilhørende
60 ha samt 45 ha, der er lejet ind. Afgrøderne er primært hvede,
vinterbyg og raps. Kornafgrøderne bliver brugt i gårdens slagtesvineproduktion.
Engene på gården bliver afgræsset af ammekøer
af racen Hereford.
Markdriften klares i samarbejde med en kollega for at få adgang
til de sidste nye og mest moderne maskiner. Det er med årene
blevet mere og mere almindeligt i landbruget at have fælles maskinpark, så der er mulighed for at anvende de største og nyeste
maskiner.
Kilder: Anine og Jens Christians Hertel