Engestofte herregård


Engestofte med kirken, foto Finn Brasen


Engestofte set fra parken, foto Finn Brasen


Engestofte avlsgård, foto Finn Brasen


Engestofte Kirke, foto Finn Brasen


Udsigt fra Engestofte over Maribosøerne, foto Finn Brasen

Intro

Ved kanten af Maribo Søndersø ligger herregården Engestofte smukt placeret. Gårdens gule hovedbygning blev rejst mellem 1805 og 1807 på afstand af avlsgården og den daglige drift. Nye idealer med fokus på rekreation og naturen havde indfundet sig på herregården, der endnu idag emmer af romantik.

Engestofte
Engestoftevej 95
4930 Maribo

Hovedbygning (1805-07)

Fredet i 1918

BBR-nummer: 376-17970-1


Muligvis har Engestofte sin oprindelse i en ladegård under den nærliggende borg på Borgø i Maribo Søndersø. Den tæt på hovedbygningen liggende kirke har karakter af en middelalderlig gårdskapel og vidner om, at Engestofte tidligere var en betydningsfuld ejendom.


Gårdens opbygning med avlsgården mod øst og hovedbygningen placeret parallelt med søkanten mod vest daterer sig tilbage til det sluttede barokanlæg, som opstod i forbindelse med nybygningen af stedet i slutningen af 1600-tallet – formentlig foranlediget af svenskernes hærgen på gården 1658-1660. I tillempet barokstil opførtes hovedbygningen som en trefløjet enetages bindingsværksbygning, åben mod øst mod den foranliggende let irregulære trefløjede avlsgård. I midten af 1700-tallet var hovedbygningen tækket med tegl. Beboelsesfløjen lå i midterfløjen mod vest mens gårdens folkestue og økonomirum fandtes i sidefløjene, som var forsynet med stengulve. I 1727 erhvervedes gården af købmand Bertel Wichmand (1677-1732) i hvis slægt gården ejedes frem til 1967. I midten af 1700-tallet beskrives bygningerne som dårlige – gårdens herskab boede på dette tidspunkt i Maribo.


Den nuværende hovedbygning blev rejst i 1805-1807 af gårdens ejer fra 1799, Henning Wichfeld (1767-1846), som havde arvet Engestofte efter sin farbroder, der var blevet adlet, og ifølge hvis ønske Engestofte og det nærliggende gods Ulriksdal blev ophøjet til stamhus i 1799 for nevøen. Den nye hovedbygning rejstes som et statsligt hus uden direkte forbindelse til det eksisterende anlæg i to stokværk, med beletagen i stueplan og en lavere overetage. Arkitekten er ukendt, men arbejdet på stedet blev udført af murermester Schrøder og tømrermester Bruun fra Vordingborg. Den nordlige hovedfacade, vendt bort fra avlsgården ud mod en åben plads, fik den fornemste behandling – bl.a. gennem en tydelig dekorativ markering af facadens opbygning – mens den sydlige facade nærmest gården udstyredes med en mere simpel og tung dekoration. Trods opretholdelse af en sluttet og tung bygningskrop, vidner den manglende forbindelse til avlsgården, den høje stueetage med direkte adgang til haven samt betoningen af den nordvendte facade bort fra avlsgården om udviklingen i periodens herskabsidealer mod det rekreative og naturlige – i tråd med J.J. Rousseaus (1712-1778) tanker – tilbagetrukket fra gårdens normale drift.


I 1857 nedbrændte den gamle avlsgård af bindingsværk. En ny avlsgård i blank mur med pyntelige svungne gavle og cementforsiringer – efter tegninger af bygningsinspektør L.A. Winstrup (1815-1889) – opførtes længere mod øst bort fra hovedbygningen, der dermed kom til at ligge frit sammen med kirken. I forbindelse med genopførslen af avlsgården efter endnu en brand i 1921 fjernedes bygningsdekorationerne, bortset fra dekorationerne på portfløjen.


Hovedbygningen har gennem årene gennemgået flere mindre ændringer. De oprindelige kviste i tagfladen mod syd er forsvundet, ligesom de oprindelige to skorstene er blevet suppleret med endnu to. I 1800-tallet blev taget udskiftet med skiffer, ligesom smedejernsterrassen mod syd kom til – i en periode overdækket. I 1889 fik hovedbygningen en lavere tilbygning dekoreret med bindingsværksdetaljer og svalegang på gårdssiden mod øst, indeholdende økonomirummene. Hovedbygningen fik et rødt tegltag igen i 1945, som i forbindelse med konstatering af ægte hussvamp efter år 2000 igen er blevet omlagt. Facaden har oprindeligt stået i en lys limfarve og fremstod i 1930’erne hvid. Facadens forskellige dekorationer har formentlig oprindeligt været fremhævet gennem farver. Den nuværende tunge gule farve er kommet til i nyere tid.


Ejerrække:

-1481 Kronen
1481-1496 Kong Hans
Ved mageskifte til:
1496-1520 Jørgen Olsen Baad (-1527) til Egebjerg og Engestofte
Gift med Elsebe Albertsdatter Grubendal (-senest 1538) til Aarsmarke
Ved arv til sønnen og hustruen:
1520-1527 Albrecht Jørgensen Baad (-) til Aarsmarke og Engestofte
og Elsebe Albertsdatter Baad, f. Grubendal (-senest 1538) til Aarsmarke
Ved arv til moderen:
1527-1529 Elsebe Albrechtsdatter Baad, f. Grubendal (-) til Engestofte Ved salg til fætteren:

1529-1537 Johan Urne (-1537) til Rygård og Engestofte
Gift første gang med Mette Johansdatter Oxe (-)
Gift anden gang 1525 med Anne Markvardsdatter Rønnow (1572)
Ved arv til sønnen:
1537-1558 Jørgen Urne (1558) til Engestofte
Gift med Anne Albertsdatter Glob (Due) (-1562)
Ved arv til datteren:

1558-1575 Anne Urne (-) til Engestofte
Gift med Peder Huitfeldt (-1584) til Skibelundgård, Holmegård og Starupgård
Ved arv til døtrene:
1575-1598 Anna Huitfeldt (-) til Engestofte og Skibelundgård
Gift 1587 med Hans Wittorp (-1624) til Projenstorf
og Barbara Huitfeldt (-1602) til Engestofte
Gift 1598 med Hans Grabow (1549-1625) til Pederstrup Ved salg af halvdelen til:

1598-1599 Anna Huitfeldt (-) til Engestofte og Skibelundgård
Gift 1587 med Hans Wittorp (-1624) til Projenstorf
I arv til datteren:

1599-1653 Barbara Wittorp (1591-1653) til Engestofte
Gift 1614 med Christian Friis (1581-1639) til Kragerup, Krabbesholm, Vaar, Bonderup, Lindholm og Ålstrup
Ved arv til datteren:
1653-1695 Anna Catharine Friis (1630-1698) til Engestofte Gift 1649 med Tønne Juul (1620-1684) til Taarupgård, Eskær og Søgård
Ved salg til:
1695-1720 Christian Lerche (1667-1720) til Nielstrup og Engestofte
Gift første gang 1692 med Marie Amalie Gude (1674-1707)
Gift anden gang 1711 med Sophie Ulrikke von Reichau (1689-1745)
Ved arv til enken:

1720-1727 Enken Sophie Ulrikke Lerche, f. von Reichau (1689-1745) til Engestofte
Gift anden gang 1722 med Christian Ulrich Hausmann (1684-1732)
Ved salg til:

1727-1732 Bertel Wichmand (1677-1732) til Engestofte
Gift 1707 med Bodil Cathrine From (1690-1760)
Ved arv til enken:
1732-1751 Enken Bodil Cathrine Wichmand, f. From (1690-1760) til Engestofte
Gift anden gang 1735 med Rasmus Rasmussen (-1753)
Ved salg til sønnen:
1751-1797 Jørgen Wichfeld (1729-1797) til Engestofte og Ulriksdal
Ugift
Ved arv til nevøen:
1797-1846 Henning Wichfeld (1767-1846) til stamhuset Engestofte og Ulriksdal
Gift 1798 med Anna Henriette Marie Braës (1778-1853)
Ved arv til sønnen:
1846-1888 Jørgen Wichfeld (1800-1888) til stamhuset Engestofte og Ulriksdal
Gift 1842 med Warinka Frederikke Louise Rosenkrantz (1822-1908)
Ved arv til sønnen:
1888-1907 Niels Henning Frederik Wichfeld (1849-1907) til stamhuset Engestofte og Ulriksdal
Gift 1884 med Ellen Brun (1861-1949)
Ved arv til sønnen:
1907-1966 Jørgen Adalbert Wichfeld (1885-1966) til Engelstofte og Ulriksdal
Gift 1916 med Monica Emily Massy-Beresford (1894-1945)
Ved arv til:
1966-1967 Jørgen Adalbert Wichfelds dødsbo Ved salg til:

1967-1994 William Erik Berntsen (1912-1994) til Engestofte og Ulriksdal
Ved arv til sønnen:
1994-1995 William Odd Berntsen (-1995) til Engestofte, Ulriksdal og Søholt
Ved arv til:
1995-2003 William O. Berntsens Fond til Engestofte, Ulriksdal og Søholt
Ved salg til:
2003-2011 Frederik von Lüttichau (1962-) til Engestofte, Ulriksdal og Søholt
Gift 1993 med Christel Heering (1963-)
Ved salg til:
2011- Hans Peter Egeskov (-) til Engestofte
Gift med Else Marie Egeskov (-)