En rasende kosak af C. J. Bonnesen


'En rasende kosak' af C. J. Bonnesen. Dateret mellem 1935-1945

Intro

Statuetten kom til Aalborg i september 1935 som gave fra bronzestøber Rasmussen, København. Kosakken blev opstillet i anlægget foran Danmarksgades skoles fløj ud mod Boulevarden, men måtte fjernes, da fortovet skulle udvides. I nogle år vidste ingen, hvor kosakken var blevet af.

''Forsvundet'' I 1956 blev den atter draget frem i lyset efter at have fristet en trist skæbne på en kommunal oplagsplads. Rytterens sabel havde lidt en del skade, og i 1978 faldt klingen af. Stadsgartneren sørgede dog for, at der omgående blev støbt en ny. Sværdet er derfor nu lavet af et materiale der hedder Lexan, et plastmateriale, der kan patineres, så det ligner resten af figuren. Herefter kom den til at stå på det lille grønne areal ved hjørnet af Anders Borks vej og Hasserisgade. I 2010 flyttede den ind på Gabels Torv, hvor den nu står og er blevet udsat for diverse udklædninger. Et halstørklæde en kold vintermorgen eller en bærepose fra Salling.

''Carl Johan Bonnesen'' Carl Johan Bonnesen døde i 1933 - 65 år gammel. Han var født og opvokset i Aalborg, men havde ved sin død kun fået bestilling på et enkelt arbejde. I årene umiddelbart efter hans død øgedes antallet af skulpturer fra Bonnesens hånd til hele ti stykker, der stadig pynter i Aalborgs større og mindre anlæg.