En eksproprieret ejendom i Grærup
Ejendommen set fra syd-øst
Familien ca. 1954. Thorkild forreste række nr. 2 fra højre.
Ejendommen set fra øst
Luftfote - vejen bag ejendommen går mod venstre mod Grærup krydset og mod højre mod Oksbøl
Placering af ejendommen i østkant Grærup
Intro
Den ejendom, der her er på tale, havde på eksproprieringstidspunket i 1968 ikke nogen adresse, som vi kender adresser i dag med gadenavn og nummer. Vejviseren for Aal Kommune angiver alene ”Niels Knudsen Kristensen Grærup” som adresse.
Dobbeltklik på billedet - så kan du se de andre billeder.
På fraflytningstidspunktet i 1968 var ejendommen beboet af Petrea Jørgine Kristensen – født Nielsen. Petrea var 60 år i 1968, og hendes mand Niels Knudsen Kristensen – kaldet Niels Dyreby. Niels var 61. Yngste søn Thorkild boede stadig hjemme. Han var i lære efter realeksamen. I hjemmet var i alt 8 børn vokset op – 3 piger og 5 drenge.
Ejendommen var på 8 tønder land – grænsende mellem et husmandsbrug og en landarbejderbolig – jordens bonitet taget i betragtning. Inden eksproprieringen kom på tale, var der 1 eller to heste, et par køer, nogle få svin og høns. Ejendommen var købt i 1932 i forbindelse med at Petrea og Niels blev gift.
Petrea arbejde fortrinsvis i hjemmet, hun havde dog de senere år lidt sommerhusrengøring i nærområdet. Niels supplerede indtægten fra bedriften ved at have heldagsarbejde som arbejdsmand hos murermester Laurids Olsen i Vrøgrum. Transporten frem og tilbage foregik på knallert.
Petrea og Niels var ikke utilfredse med at været tvunget til at flytte. De købte et parcelhus på Elmevej i Oksbøl. Petrea valgte at passe hjemmet. Niels fik arbejde – igen som murerarbejdsmand – hos murermester Kristian (Christian) Jull i Oksbøl. Nu kunne han cykle på arbejde.
Petrea og Niels fastholdt de sociale relationer fra Grærup. De vedblev at være aktive i deres gamle ”bydelaug” – dvs. den gruppe af familier, der inviterede hinanden.
Der var overhovedet ikke bitterhed i familien over ekspropriationen – hverken hos Petrea og Niels eller blandt de 8 børn .
Under den kolde krig måtte også Danmark udvide og forstærke Forsvaret. Og vi kom i NATO for at finde en passende alliance - efter at mulighederne for en nordisk alliance var afprøvet. Frem mod midten af tresserne blev Hæren mekaniseret og pansret. Der kom pansrede mandskabsvogne, kampvogne og selvkørende artilleri. Det var naturligvis nødvendigt at øve anvendelsen af de nye typer enheder og især at øve dem sammen – ellers var pengene til anskaffelserne jo smidt op i den blå luft og Hærens effektivitet kraftigt reduceret. Ambitionen var at kunne øve en forstærket bataljon – ca. 700 – 900 mand og ca. 100 - 150 køretøjer samtidigt i militært terræn.
Forsvaret havde i forvejen ca. 4.000 hektar ved Oksbøl – langt det største område i Danmark. Samtidigt ønskede regering og folketing at flytte flere militære installationer væk fra Københavnsområdet, hvilket også krævede arealer.
Oksbølområdet var både et skyde- og øvelsesområde. De to aktiviteter kom hyppigt i konflikt med hinanden – når der blev skudt var store dele af Kallesmærsk lukket for øvelsesvirksomhed. Der var behov for større arealer i det nordvestlige hjørne – fortrinsvis til øvelsesvirksomhed. Samtidigt havde det nordlige øvelsesområde en ”flaskehals”. Der var kun få hundrede meter mellem Ål plantages sydvestlige hjørne og østkanten af Grærups dyrkede arealer. Ligeledes var landsbyen Vejers – øst for Vejers badeby - meget i vejen for god udnyttelse af øvelsesområdet. Ligeledes ønskede Hæren området om landsbyen Børsmose inddraget.
Fortsættes - Baggrund fortsat
I begyndelse at 1960-erne var der rygter om ekspropriationer af områderne nævnt ovenfor. I juni 1962 blev sognerådsformændene i Aal og Ho-Oksby kommuner kaldt til et hemmeligt møde i Oksbøllejren, hvor planerne blev fremlagt. Sognerådsformanden i Aal Kommune – Bagermester Egon W. Jensen – så pragmatisk på ideen, fordi han på den ene side synes det var et fattigt udkomme de eksproprierede havde og fordi han så mulige arbejdspladser og beboere i affæren.
Sognerådsformanden i Ho-Oksby Kommune – Hans Pedersen – var bange for at Kommunens eksistens på sigt ville være truet og at turismen ville gå tilbage. Blandt de berørte var der betydelig modstand mod således at blive rykket op med rode. Mange havde levet på gårdene gennem flere generationer.
Men det hele var grundigt forberedt fra regeringen side. I vinteren 1964/65 bevilgede Finansudvalget de nødvendig midler til terrænudvidelsen.
Ekspropriationskommissionen foretog den første officielle besigtigelse d. 11. december 1966 – på fandens fødselsdag!
Der blev eksproprieret 1840 hektar. De berørte ejendomme fordelte sig således:
Kilde 1.: 60 landejendomme, 42 helårsbeboelser, 116 sommerhuse, 171 sommerhusgrunde og 47 delarealer.
Kilde 2.: 71 landejendomme, 38 parcelhuse, 38 sommerhuse og 87 ubebyggede sommerhusgrunde.
Kilder:
1. Oksbøllejren gennem 50 år. Udgivet af Kommandantskabet i Oksbøllejren i 1979.
2. Årbog for Museet for Varde by og omegn & Ringkøbing- Skjern Museum 2014, ISBN978-87-89834-92-4. Artikel side 36 ”'''vil man målet, må man også midlerne” '''af museumsinspektør John V. Jensen.
3. Samtale med Thorkild og Inge marts 2017.
''Publiceret''