Emmerlev kirke


Emmerlev kirke. Fotograf: Henrik J. Møller


Genforeningsstenen ved Emmerlev Kirke og Højkro. Fotograf: Henrik J. Møller


Højkro ved Emmerlev kirke. Fotograf: Henrik J. Møller

Intro

Emmerlev kirke ligger lidt syd for landsbyen Sønder Sejerslev og nordøst for landsbyen Emmerlev. Kirken ligger med god udsigt over landskabet ned mod Højer og tæt ved den gamle kro, Højkro. Kirkens tårn var i gamle dage sømærke for de søfarende ved Højer.

Emmerlev kirke ligger lidt syd for landsbyen Sønder Sejerslev og nordøst for landsbyen Emmerlev. Kirken ligger med god udsigt over landskabet ned mod Højer og tæt ved den gamle kro, Højkro. Kirkens tårn var i gamle dage sømærke for de søfarende ved Højer. Kirken omtales i kilder fra 1343, som viet til Skt. Andreas.

Kirkens bygninger

Kirkens skib er opført i romansk tid, o.1200. Skibets murværk består hovedsagligt af granitsten og delvist af rhinske tufsten. Samtidig med skibet opførtes også et kor og apsis. Men allerede o.1225-50 blev kirkens skib forlænget mod øst og det gamle kor og apsis blev nedrevet. Det blev i stedet for afløst af det nuværende kor og apsis i teglsten. Alle kirkens mure står på profileret granitsokjel. Kirkens nordlige dør er tilmuret, men ses tydeligt som en udvendig niche i muren. Kirkens sydlige dør er bevaret og er omkranset af profilerede sten. To vinduer er bevaret på nordsiden, mens vinduerne mod syd er af nyere dato.

Kirkens tårn er opført i sengotisk tid, o.1500. Det er af Tørninglen-typen med et højt pyramideformet spir og lave spidsgavle på alle tårnets fire sider. Tårnrummet har hælvet loft og en dør ud mod vest, der menes at være isat i 1698. Oprindeligt var der en udvendig trappe til tårnet, men den blev snart afløst af trappetårnet på tårnets nordlige side. Tårnets gamle oprindelig klokker gik desværre til omstøbning i Første Verdenskrig 1914-18, men blev afløst af nogle nye genforeningsklokker efter 1920, støbt på De Smithske Støberier.

Tagværkerne er oprindelige, men er dog løbende blevet renoveret. Tårnet har blytag, sakristiet har tegltag, mens skibet, koret og våbenhuset har skifertag.

Kirkens bygninger blev grundigt restaureret i 1949-50 af arkitekt Holger Mundt.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:

Danmarks Kirker XXI. Tønder amt 1957, side 1369-86.
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 620.
Niels H. Kragh Nielsen: Galgehøj og rettersted, Aabenraa 2002

Kulturarvsstyrelsen - Emmerlev landsby, Emmerlev Kirke og Højkro


Indvendigt i kirken er der hvælvinger i både skibet og i koret. Der er dog ingen kalkmalerier, som man finder i andre kirker med hvælvinger. Mellem skib og kort udgør en af buerne mellem krydshvælvingerne korbuen.

Alterbordet i teglsten er fra romansk tid, o.1250. Altertavlen er fra sengotisk tid, o.1475, men er omkranset af nyere rammer fra 1685 i barokstil. I midterskabet findes figurer af Jesus, de 12 apostle, samt af Jomfru Marias himmelkroning. På fløjtavlerne og topstykket fra 1685 er der malerier af Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten.

Den meget høje alterkalk er fra 1639 og er samtidig med disken. Oblatæsken er fra 1717, mens sygekalken er fra 1745. På alteret står to sæt alterstager i sengotisk stil, fra o.1500.

Døbefonten i granit er fra romansk tid, o.1200. Den har en stor cylinderformet kumme og står på en fint udformet fod. Dåbsfadet er fremstillet i Sydtyskland o.1575 og har motiv af Bebudelsen og indskrift for Helena Madsdatter Hemgaard, der i 1748 forærede dåbsfadet til kirken.

Prædikestolen i renæssancestil er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den menes at være fremstillet af Laurids Snedker i Tønder. Den har relieffer og figurer med Jesus livshistorie.

Kirkens stoleværk er fra 1950, men der er dog på de forreste stolestader brugt elementer fra nogle ældre stolestader fra 1603. De har nogle særprægede kryptogramindskrifter, som angiver navnet Otte Carsten Rosenkrans.

Kirkens orgel er fra 1860 og er istandsat i 1922.

I kirken er der bevaret en klingpung 1738, samt en ligbåre fra o.1850.

I kirken har der været en del gamle gravsten, men de står nu på Tønder Museum gård. I tårnrummet står der tre figurer over adelsmanden Bendix Iversen Rosenkrantz fra Kogsbøl Gods, der døde i 1566.

I kirken hænger der endelig en mindetavle fra 1848 til minde om kong Christian VIII’s og Caroline Amalies besøg i kirken i 1847.

Forfatter: Henrik J. Møller


Kirkegården er omkranset af et stendige, og der er to indgange fra nord. Begge indgange har fine opmurede indgangsportaler.

Lige øst for Emmerlev kirke og ud mod landevejen ligger den gamle kongelige privilegerede kro, Højkro. Den er meget smukt bevaret og byder på interessante interiører. Kroen er endnu åben for alle forbipasserende, og er meget brugt af lokalsamfundet. Kroen var indtil 1867 hjemsted for Højer herreds tingsted. Oprindeligt lå tingstedet på oldtidshøjen tinghøj længere mod vest og på nabohøjen, Galgehøj, var der rettersted indtil 1800-tallet. På denne høj blev der i 1856 rejst en mindesten med indskriften: ”Hoyer Herreds Rettersted”, men stenen forsvandt igen o.1920. Højer herred omfattede ikke Højer Flække, der havde sit eget birketing.

Lidt nord for Emmerlev kirke og Højkro på østsiden af vejen står en genforeningssten, gældende for Emmerlev sogn.

Forfatter: Henrik J. Møller