Emil Ferdinand Boesen


Emil Ferdinand Boesen


Gravmindet

Intro

Gravminde over sognepræsten Emil Ferdinand Boesen og hans familie. Gravstednummer: A 017-018.

Gravminde over Anna Louise Frederikke Schultz (1782-1870), Emil Ferdinand Boesen (1812-1881), Sofie Louise Caroline Boesen (1815-1879), Sophus Johannes Boesen (1851-1907), Niels Schultz Boesen (1853-1926) og Ulla Boesen (1864-1951). ''Anna Louise Frederikke Schultz'' (f. Rohleder, 1782-1870) blev gift i København i 1808 med den norske præst, Niels Stockfleth Schultz. Parret var barnløst, og da Niels Stockfleth Schultz døde i 1832, rejste Anna Louise Frederikke Schultz tilbage til Danmark. Anna Louise Frederikke Schultz’ søster, Wilhelmine Augusta Holtermann, giftede sig med Marcus Frederik Bang Holtermann. Sammen fik de datteren ''Sofie Louise Caroline Boesen ''(f. Holtermann, 1815-1879), og hun giftede sig i 1850 med ''Emil Ferdinand Boesen'' (1812-1881). De kom sammen til Horsens, da han i 1849 blev ansat som residerende kapellan (andenpræst) i Horsens, og fra december 1861 som sognepræst. I januar 1863 blev han ansat ved domkirken i Aarhus og som stiftprovst i Aarhus Stift. ''Sophus Johannes Boesen'' (1851 i Horsens – 1907 i Agedrup), søn af Emil Ferdinand Boesen, blev student i 1870 og fik sin teologiske embedseksamen i 1879. Efter studiet tog han arbejde som huslærer og medhjælper i Søllinge på Fyn, og i 1889 blev han ansat som pastor vicarius i Vindinge. I august samme år blev han ordineret, og i 1894 blev han ansat som sognepræst i Agedrup i Odense. Han døde ugift i 1907 af skarlagensfeber og nyrebetændelse. '' '' ''Niels Schultz Boesen'' (1853 i Horsens – 1926 i Hørsholm), søn af Emil Ferdinand Boesen, blev student i 1873, og med en juridisk embedseksamen fra 1879 i bagagen blev han samme år ansat som fuldmægtig ved retskredsen Københavns Amts nordre Birk. I 1880 blev han ansat som kopist ved Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne og fra 1895 assistent samme sted. Fra 1901 fulgte en karriere som birkedommer; først på Fejø og fra 1906 i Hørsholm. Niels Schultz Boesen blev gift i 1887 med ''Ulrikke Wilhelmine Boesen ''(f. Friis, 1864-1951), og sammen fik de datteren Ulla Sulamith Boesen i 1888. På gravstenen sker der en forvikling af mor og datter. Gravstenen bærer datterens navn, Ulla Boesen, men det er hendes mor, Ulrikke Wilhelmine Boesen, som navnet henviser til.

Gravmindet udgøres af en stor, rød stele med tilspidset afslutning på svejfet postament. Stelen er placeret på en retkantet sokkel. Øverst i den tilspidsede afslutning ses dekorative indhugninger og et Kristus-monogram. Nedenfor er der indsat en segmentbuet bronzeplade med motiv og tilhørende skrift: ”Luk døren til naar gud det vil du skuer dagen klare.” Inskriptionen i stenen er indhugget i antikva og optrukket med sort. ''Gravstenen ''blev i 2024 godkendt til registrering som bevaringsværdig på grund af stenens særlige udsmykning og dens kunstneriske udformning. Gravstedet i sin helhed er ikke fredet.

''Tekst'' Arntzen, Jon Gunnar, 2009. '''Niels Stockfleth Schultz'''. https://snl.no/Niels_Stockfleth_Schultz. Udgivet februar 2009, sidst opdateret december 2023. Bidstrup, Jul., 1887. '''Stamtavle over Slægten Boesen'''. København: Hoffenberg & Trap’s Etabl. Hentet fra https://slaegtsbibliotek.dk/909057.pdf. Hauch-Fausbøll, Th., 1931. Stamtavle over slægten Boesen. København: Tryde. Hentet fra https://www.ronlev.dk/bibliotek/2681.pdf. ''Billeder'' Museum Horsens og Byarkivet i Horsens

''Publiceret''