Elverhøj


Elverhøj

Intro

Ved Barup lige øst for vejen mellem Hellested og Karise ligger en bronzealderhøj med en storslået udsigt over Tryggevælde Ådal.

Højen er kendt over det ganske danske land som "Elverhøj" - elverkongens bolig.


Hvidtjørnen på højen er ifølge et gammelt sagn en gave fra høvdingen på Stevns. Elverfolket værnede tilsyneladende nidkært over gaven. I hvert fald fortæller andre sagn om folk, hvis heste døde efter at have taget grene fra tjørnen!


Elverkongen herskede over Stevns Herred og tålte ingen anden konge i sit rige. I Danmarks mest opførte skuespil "Elverhøj" vovede den danske konge, Chr. d. IV dog at overskride Tryggevælde Å og betræde Stevns jord med de berømte ord:
"Vel er dette ikke Rubicon, og vel er jeg ikke Cæsar, dog siger jeg: Jacta est alea (terningerne er kastet)", inden han ilede til sin kongsgård for at optrevle gamle rænker og forene de unge elskende med de lige så berømte ord: "Og nu af sted til Højerup"