Elisenborg
Intro
Elisenborg er en ejendom, der siden 1700-tallet lå lidt udenfor Dragør.
Oprindeligt var her rebslageri, men stedet blev bopæl for én af Dragørs største skibsredere, "Dragørkongen", Hans Nielsen Jeppesen.
Siden var Elisenborg traktørsted og i er i dag ungdomsklub.
Den første bebyggelse på hjørnet af Engvej og Kastanie Allé har formentlig været et simpelt hus, hvor der blev fremstillet reb.
Stedet var i 1770’erne ejet af en rebslagermester Andreas Nielsen, som i 1776 lod murermester Stauz omkring bygge den nuværende ejendom på stedet.
Dengang lå Elisenborg udenfor byen, og var det eneste hus vest for Vestgrønningen.
Reberbanen blev dog nedlagt efter kort tid og ejendommen i stedet overtaget af en købmand Lauritzen fra København, der i en periode drev væveri. Det var Dragørs første industrielle virksomhed.
I 1793 blev huset bolig for toldinspektør '''Moldrup''' huset, der gav det navnet ”Elisenborg”, efter sin kone '''Christine Elisabeth'''.
Under krigen mod englænderne i 1808 blev Dragør beskudt med kanonkugler fra søsiden. Én af disse kugler sidder i dag i muren på Elisenborg. Den har dog nok næppe ramt huset, men er nok samlet op og sat som minde om slaget.
På Elisenborg boede ”Dragørkongen”, skibsreder Hans Nielsen Jeppesen. Han blev født i en sømandsfamilie i Von Ostensgade i 1815, og kun som ganske ung ud at sejle som matros.
Som 19-årig var han på sin første langfart til Island, og avancerede hurtigt til skibsfører. Han var på en del spændede rejser, bl.a. til Italien med ét af flådens skibe, for at hente billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til København.
Hans kom ind i et københavnsk rederi og havde sikkert ambitioner om at starte sit eget.
Indimellem havde han tid til kæresten Leise, og i 1842 besluttede de at gifte sig. Brylluppet blev lidt problematisk, for få dage før det skulle holdes, brændte Hans’ forældres hus, og alle bryllupsklæderne gik tabt.
De blev dog gift alligevel, og den travle Hans nåede kun fire dages honeymoon – så stod han til søs med et skib, der skulle til Lissabon.
I de følgende år var Hans på mange rejser, nu som kaptajn på skibet ”Thomas Lawrence”, der kom så langt væk som til Vestindien og Sydamerika, og bragte sukker, rom, fisk og kaffe med hjem til Europa. En del af lasterne gik til Sankt Petersborg, hvor der bl.a. blev leveret appelsiner – en luksusvare, som kun det russiske aristokrati havde råd til.
Drømmen om at få sit ejet skib blev realiseret i 1851, da Hans havde passeret de 35. Han købte ældre skibe og lod dem reparere. 20 år efter ejede Jeppesen 10 skibe og var Dragørs største skatteyder. Hans rederivirksomhed lignede ikke den måde, man ellers organiserede skibsfarten på i Dragør, hvor mange havde anparter i fartøjerne, men ikke ejede dem alene.
Indimellem var der også tid til familielivet, og Hans og Leise nåede at få hele syv børn – alle sammen piger. Der må have været et mylder af børn på Elisenborg dengang, og Jeppesen fik bygget hele den søndre længe til, så der blev bedre plads.
Men efterhånden som pigerne voksede op, giftede de sig – og alle undtagen én med søfolk. De unge familier boede på Elisenborg, og på en gård bagved kirken, som Jeppesen købte til dem.
Det fortælles, at selv om Hans Jeppesen sikkert var en travl mand, gik han hver dag sammen med Leise ud på engen vest for byen, for at hente den ko de havde på græs.
Leise blev i øvrigt kaldt for Elise, men det har nok ikke noget med Elisenborg at gøre. I hvert fald er det ikke hende, der har givet huset sig navn, som sikkert er ældre.
I 1881 fik Jeppesens karriere pludseligt ende. Han sejlede ikke længere selv med skibene, med sad hjemme på Elisenborg og fik hele rederiet til at løbe rundt.
Alligevel havde han måske lyst til at komme på søen, for da ét af hans fartøjer, barken ”Paradis”, skulle passere Dragør på sin vej gennem Øresund, tog han en jolle og sejlede ud til skibet med forsyninger. Det var hårdt vejr, og mens jollen lå på siden af ”Paradis”, tog den vand ind og kæntrede, og Hans Jeppesen omkom.
I 1905 åbnede restauratør '''Carl Borg''', der var svigersøn af skibsreder Jeppesen, en restauration i ”Elisenborg”.
Der blev anlagt keglebane, skydebane og en karussel i haven, og her kunne gæsterne sidde med madkurven og nyde udsigten over sundet.
Elisenborg var et populært udflugtsmål, og havde mange gæster sommeren igennem.
I 1940’erne blev der holdt bal til levende musik hver lørdag og søndag til kl. tre om natten. På de øvrige dage var der ikke noget orkester, men så tændte man for radioen og dansede til musikken derfra.
I 1955 købte Dragør Kommune huset og det har siden blandt andet fungeret som ungdomsklub.