Ejlby Kirke


Ejlby Kirke

Intro

Ejlby Kirke blev opført i 1100-tallet og var sandsynligvis indviet til Skt. Ursula. Kirken består af romansk kor og skib opført af granitkvadre. Den oprindelige apsis blev fjernet i sengotisk tid, og tårnet ændredes senere. Altertavlen fra 1781 er malet, så den ligner en udskåret tavle, med korsfæst

Efter en nu forsvunden altertavle at dømme indviedes Ejlby Kirke sydøst for Bogense ved opførelsen i 1100-tallet til Skt. Ursula. For at komme op til kirken passerer man ved kirkegårdens nordside en smuk, sengotisk portal med køreport og låge. Og i sin visitatsbog fra 1590 nævner biskop Jacob Madsen desuden en nu ikke længere eksisterende kirkelade. Kirkerummet består af romansk kor og skib opført af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel med hjørnehoveder. Den oprindelige apsis blev nedtaget i sengotisk tid, og ved samme lejlighed indmuredes et lille, spidsbuet vindue i korets østmur. Tårnet, der nu er afvalmet med tagryg i nord-syd, havde i 1590 bindingsværks-overdel med fire gavle. Alle nuværende vinduer er fra 1800-tallet, da skibets sydside skalmuredes, og koret fik ny taggavl med blændingskors. Altertavlen fra 1781 er malet, så den ligner en udskåren tavle. Hovedmotivet er korsfæstelsen; på pradellaen er et billede af nadverstiftelsen. Desuden nævnes en nu forsvunden altertavle med ”Jomfru Marie oc Helhob Piger hos hinde” (formentlig Ursulas 11.000 jomfruer). Alterstager i barok og med kraftig fod pryder alteret. Den smukt udskårne prædikestol fra 1609 er i landlig senrenæssance med naive hjørnehermer og fladsnitfelter. Kilde: Familie Journalen nr. 4, 2013, Kirkelisten, kirke nr. 1818

''Publiceret''