Eijler Rønnows Gård
Eijler Rønnows Gård - en del af Møntergårdens museumskarré.
Tekst: "Købt af Odense by i aaret 1900 og istandsat af staten 1902-3"
Eijler Rønnows Gård - en del af Møntergårdens museumskarré.
Gennemgangen ved Eijler Rønnows Gård.
Heksemærke på porten – dette mærke kaldes også et viekors. Det er et beskyttelsesmærke som skulle holde hekse væk. De uendelige skulle forestille at indfange og forvirre det onde, så det ikke kunne trænge ind i bygningerne.
På samme port, har vi også det der kaldes for et Andreaskors, som er den mest simple form for beskyttelse mod det onde.
Tekst på bjælken: "Mestermand Mas: Rab: 1547 Sancte Georgii Dag ii Odense vor jeg opreest af ny Eler Rønø." Teksten betyder på nudansk, at tømmermester Mads Rab den 23. april 1547 afsluttede opførelsen af gården for adelsmanden Ejler Rønnow.
Epitafium med relief (gravsten med billede) fra Egense kirke af Ejler Rønnow og hans kone Anne Tygesdatter Krabbe. På billedet ses deres søn og datter, hvilket er sært, da de fik 4 døtre og ingen sønner.
Ejler Rønnows Gård på sin oprindelige placering på Nørregade 62. I stueetagen over porten ses et skilt til brændevinsbrænderiet og på 1. sal vidner gardinerne i vinduerne om de mennesker, der bor der. Billedet er fra mellem 1866 og 1899.
Ejler Rønnows Gård på sin oprindelige placering på Nørregade 62. Billedet er taget før renoveringen i 1903.
Intro
Denne bygning er et forhus (hus mod gaden), der oprindeligt lå på Nørregade 62.
Den tilhører Møntergårdens museumskarré, og blev flyttet hertil i 1939.
Bygningen er et godt eksempel på overgangen i byggestil mellem middelalderen og renæssancen.
Bygningen er fredet.
''Den første ejer''
Denne bygning blev opført i 1547 af adelsmanden Ejler Rønnow til Hvidkilde. Derudover var Rønnow lensmand for blandt andet Næsbyhoved Len og Sct. Hans Kloster i Odense.
Bygningen blev bygget som et forhus af tømremester Mads Rab. Huset var en del af en større gård, og lå oprindeligt på Nørregade 62.
''Forskellige erhverv og planer om nedrivning''
Efter Rønnows død i 1565, har bygningen gennem tiden været ejet af forskellige købmænd, skomagere, kromænd og garvere.
I 1829 har vi kilder der viser, at man brugte huset til brændevins-fremstilling. Det stod på indtil 1899, hvor man besluttede, at bygningen skulle rives ned.
''Reddet af kommunen''
I stedet for nedrivning blev bygningen dog reddet af Odense kommune, der renoverede bygningen i 1902-1903. Dette arbejde foreviges med en udskåren tekst på porthammeren ud mod gården.
''Museum''
I 1910 lavede Odense kommune bygningen om til et museum, nemlig Fyns Folkemuseum.
I 1939 blev den flyttet til det sted, den står nu (Møntergårdens Museumskarré), og blev brugt som udstillingsbygning langt op i 1900-tallet.
Fra 2020'erne er den hovedsageligt blevet brugt af museet til forskellige aktiviteter og arrangementer.
''Bygningens arkitektur''
Bygningen er opført i sorttjæret bindingsværk og murværket mellem bjælkerne er lavet i mønster.
Den har kendetegn fra både middelalderen og renæssancen, og det viser, at den er bygget i en overgangstid. For eksempel har den både rekonstruerede renæssancevinduer, og stolper der går gennem to etager på gårdsiden, hvilket er et middelalderligt bygningstræk.
På porthammeren (bjælken over porten) ud mod Møntestræde er der udskåret en tekst der fortæller, at gården er bygget af tømrermester Mads Rab den 23. april 1547 for Ejler Rønnow.
På portens ene dør ses et heksemærke, som er ridset ind i træværket for at beskytte beboere mod hekseri.
''Publiceret''