Egebjerg Mølle og Omløbsstryget i Lille Hansted Å
Intro
Egebjerg Sø (Vandværkssøen) ved Lille Hansted Å (Tolstrup Å) er en kunstigt opdæmmet møllesø fra middelalderen. Åen er i dag ført uden om søen i et kunstigt omløbsstryg, der løber langs med den gamle møllekanal.
Åen skifter navn ved broen under Skovvej: Opstrøms broen hedder vandløbet Tolstrup Å, mens det nedstrøms kaldes Lille Hansted Å.
Uanset navn afvander åen et 70-75 km2 stort opland og har over forløbet et stort fald. Dette blev før i tiden udnyttet til vandkraft: På et 8 km langt stræk af åen har der ligget hele 6 vandmøller. Efter vandkraften blev urentabel, blev de fleste møller og møllesøer fjernet, for at give fri passage for smådyr og fisk I vandløbet. Ved Egebjerg valgte man at bevare Vandværkssøen, der har stor rekreativ og naturmæssig betydning, og i stedet lavet et nyt forløb af åen.
Egebjerg Sø blev opstemmet til mølledrift engang før 1565.
Omkring 1700 blev Egebjerg Mølle solgt til Hanstedgård, som drev den frem til 1784, hvorefter den blev forpagtet ud.
Omkring 1870 erkendte man i Horsens, at byens vandforsyning fra brøndene ikke slog til, hvorfor det var nødvendigt at oprette et vandværk, og at forsyningen skulle ske gennem et ledningsnet.
I 1874 købte Horsens kommune Egebjerg Vandmølle til nedrivning. På grunden blev Horsens` første mekaniske vandværk opført.
Det leverede vand indtil 1971, hvor det blev afløst af det nye Højballegårdværk.
Horsens Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og flere andre partnere lavede i 2007-2008 et naturgenopretningsprojekt i åen der løber gennem Egebjerg Sø (Vandværkssøen) ved Egebjerg, i form af et 470 m langt kunstigt stryg med et fald på 7 m.
Projektet kostede i alt 3,4 millioner kr., inkl. stryg, ny bro til Skovvej, stianlæggelser, shelters, småbroer og bænke. Stryget blev åbnet i april 2008.
Sheltrene og bålpladsen ved strygets sydvestlige ende kan gratis bookes gennem Horsens Kommune
Omløbsstryget blev anlagt i et slynget, lavvandet forløb over stenbund, hvilket medfører en god iltning af vandet og perfekte forhold for rentvandsdyr som f.eks. slørvinger og døgnfluer. Også ørrederne benytter i stort omfang stryget til gydning og opvækstområde for ynglen.
Stryget besøges ofte af fugle som vandstær og bjergvipstjert, der har gode muligheder for at finde føde i området. Også odderen besøger regelmæssigt området. Dette kan bl.a. ses ved de to faunapassager (”odderbroer”) under broen ved Skovvej: Her markerer odderen sit territorie ved at lægge en sort odderlort på odderbroernes ender!