Ebeltofts første rådhus

Byens første rådhus illustreret i Thotts manuskript. Tegningen er en gengivelse af Resens prospekt over Ebeltoft by.
Intro
Ebeltoft har med sin beskedne størrelse haft overraskende mange rådhuse. Siden opførelsen af det første rådhus i 1576, er der blevet opført hele fem rådhuse. Op gennem tiden har det været nødvendigt at bygge nyt eller flytte, men det har ikke altid været lige nemt at finde pladsen til et nyt rådhus.
Før opførelsen af rådhuset blev tingene afholdt udendørs, og tingpladsen befandt sig ved byens trekantede torveplads.
I 1576 fik Ebeltoft sit første rådhus takket være velstanden fra søfart og handel. Rådhuset fungerede som embedsbygning for byens ledere. Inden 1600-tallet havde byen én borgmester og 4-5 rådmænd, men enevælden ændrede strukturen.
Fra 1862 varetog en byfoged, en byskriver og en bytjener (vægteren) by- og retsvæsenet. Selvom rådhusets præcise udseende er ukendt, findes der detaljerede beskrivelser og nogle tidlige afbildninger på kort. Trods sin imponerende toetagers struktur med klokketårn var rådhuset et tegn på byens engang store velstand, som desværre aftog sidst i 1600-tallet, hvor bygningen gik i forfald.
Man forsøgte at holde liv i rådhuset, og flere gange skrabet man penge sammen til at reparere den gamle bygning. Til sidst stod det dog ikke til at redde.
Rådhuset stod cirka der hvor Det Gamle Rådhus i dag er opført, men flugtede med vejen. I dag er det eneste der er tilbage af byens første rådhus et urværk, der i dag er udstillet på Det Gamle Rådhus.
''Publiceret''