Ebeltoft Teglværk
Teglværket i Søndergade. Yderst til venstre står teglværksejer Hermann Heinrich Frederik Klærke.
Intro
Gadebilledet i Ebeltoft gennemgik i midten af 1800-tallet markante forandringer. Økonomisk fremgang og en ny grundmuret byggestil satte gang i et byggeboom i byen.
Det startede en stor efterspørgsel på mur- og teglsten, og dannede grundlag for et lokal teglværk i Ebeltoft.
Det er vanskeligt at foretage en nøjagtig datering af hvornår teglværksindustrien i Ebeltoft havde sin begyndelse. I 1600- og 1700-tallene blev det meste af byens behov for mursten dækket ved at importere fra bl.a. Lübeck i Tyskland. I Ebeltoft blev der gennem årene formentlig brændt tegl til mursten i mindre udstrækning, men var der næppe tale om produktion på industriel skala.
Dette ændrede sig i 1853, hvor den erfarne teglværksforvalter H. J. J. Casper og købmanden P. Thue Møller fik tilladelse til at etablere et teglværk og udvinde ler fra kommunens lergrav ved Skansen til forsyning af produktionen. Værket blev anlagt på jord lejet af kommunen, der førhen blev benyttet til kålhaver, i den sydlige ende af Søndergade tæt på lergraven i 1854.
Teglværket bestod af en større teglovnsbygning samt en tørvelade til opbevaring af ler. Transporten af ler foregik ved hjælp af en mindre hestetrukket vogn. Tegl var tilsyneladende ikke det eneste, som blev brændt på værket. I 1857 nævnes tilstedeværelsen af en kalkovnsbygning, hvilket vidner om, at der også brændtes kalksten på teglværket.
Omkring 1885 lå værkets årlige produktion på 350.000 mursten og 90.000 drænrør, som udgjorde en værdi af 9.000 kr., hvilket efter inflation svarer til omtrent 750.000 kr. i 2024. Teglværket beskæftigede ca. 20 personer. Heriblandt tre mand, som bemandede ovnen, mens en kusk sikrede konstant tilførsel af ler ved at køre frem og tilbage mellem teglværket og graven, hvor to arbejdere dagen lang udgravede store mængder ler. Det var et fysisk krævende og slidsomt arbejde
Lauritz Steensen købte teglværket i 1890 af Casper, men solgte det til Mads Peter Jensen blot fem år senere. Jensens virksomhed løb dog ind i problemer og måtte i 1901 begæres konkurs, hvorefter teglværket endte på tvangsauktion. Den tyskfødte Hermann Heinrich Friederich Klærke overtog herefter teglværket og drev det med sin familie.
I forbindelse med første verdenskrigs udbrud i 1914 blev det efterhånden vanskeligt at skaffe brændsel til driften af teglovnene. Klærke måtte lukke teglværket i 1916, da ingen, under de givne omstændigheder, havde interesse i at drive det videre. Dette markerede enden på teglindustrien i Ebeltoft, som sidenhen aldrig blev genetableret.
''Publiceret''