ENGVANDING I HOVEN
Intro
Her i Dyrvig er der rester af et kanalanlæg fra 1870’erne.
I Hoven har man langt tilbage i tiden kendt til engvanding for at øge høavlen. Høavl har gennem århundreder været en hovedafgrøde i dansk landbrug. Det var især i engområderne, man tidligere kunne avle hø. Problemet var her at fjerne noget af det sure vand fra de mest sumpede områder. Det var noget, som hedeselskabet fra 1860’erne gjorde et større fremstød for. Men allerede tidligere havde bønderne kendt til at afvande engene.
De forsøgte at vande den højereliggende eng ved at løfte vandet op i trærender ved hjælp af et hjul, forsynet med spande. Hjulet blev drevet af åvandet, og derved fyldtes spandene med vand, som blev tømt ud i en trækanal, og herfra blev vandet ledt ud over et stort område. I Ørbæk ved “æ lille krat” stod der op i vort århundrede resterne af et sådant hjul ude i åen.
Det næste skridt i forbindelse med engvanding var kanaler, der blev fyldt op ved hjælp af stemmeværker i åløbet. En sådan kanal var i brug i Ørbæk i midten af 1800-tallet.
Kanalen var over 1 km lang og er delvis bevaret endnu. Den begyndte i Baggesgård.
I 1870-72 blev Hoven-Grene kanalen anlagt. Kanalen ved Dyrvig er en del af denne kanal. Den var i brug til 1956, da den nedlagdes, og stemmeværket blev solgt til Holm Nylands dambrug. Kanalen kostede 1360,5 Rigsdaler og indbragte ved salget 25000 kr. Det var mange penge, der blev investeret, men det forrentede sig godt, da det bevirkede, at høavlen blev mere end fordoblet og førte til, at bønderne kunne opfodre flere dyr.
Det var også arbejdskrævende med engvanding. Mindst en måned hvert efterår måtte tjenestekarle eller daglejere arbejde hvert år for at holde vandafledning og overrislingen i orden. Det var også dyrt at holde selve kanalen ved lige.
Da arbejdslønningerne efterhånden steg, og da bønderen efterhånden satsede mere på at avle kartofler, roer og korn, mistede høavlen sin betydning. Engområderne anvendtes i stedet til græsning. Dermed blev kanalen opgivet.
Hier in Dyrvig kan man noch Überreste einer Kanal/Bewässerungsanlage aus dem Entstehungsjahr um ca. 1870 sehen.
Seit Jahrhunderten wurde in Hoven die Bewässerung der Wiesen betrieben, um die Heuernte zu vergrössern. Die einzige Problematik lag darin, die zum Teil sehr sumpfigen Gebiete vom “sauren” Wasser zu befreien. Dieses wurde durch den Bau von Entwässerungskanälen erreicht. Höhergelegene Wiesen jedoch mussten mit Hilfe von Holzrinnen, Schaufelrädern und Eimern bewässert werden. Das mit Wasser gefüllte Rad wurde über die Holzrinnne auf ein grosses Gebiet verteilt.
Der nächste Schritt in der Bewässerungstechnik war der Bau von Kanälen, die durch den Bau von Stauwerken an Flüssen und Bächen mit Wasser versorgt wurden. Von 1870-72 wurde der Hoven-Grene Kanal gebaut. Reste dieses Kanals sind noch heute bei Dyrvig zu sehen. Dieser Kanal wurde noch bis in´s Jahr 1956 benutzt.
Da jedoch die Bewässerungskosten stetig stiegen und die Bauern mehr und meh sich auf die Produktion von Kartoffeln, Getreide und Rüben konzentrierten, wurde die Produktion von Heu immer geringer.
Heutzutage werden diese Gebiete als Weiden genutzt. Der Kanalbetrieb wurde eingestellt.
Here in Dyrvig remains from a canal system from the 1870´s are found. People in Hoven realised that productive meadow irrigation could increase haymaking. Earlier it was possible to farm hay in areas with meadows. The problem was to remove the sour water from the most water-logged areas. They tried to water the higher meadow by lifting the water up in wooden buckets, attached to a water-driven wheel, it was then drained into a wooden canal and conducted over a large area. The next step was to fill the canals by means of dams in the river. In 1870-72 the Hoven-Grene Canal was dug. The canal by Dyrvig is part of this canal. It was used until 1956. As the wages rose and the farmers began to grow potatoes, beets, and corn - haymaking lost its importance. Instead the areas with meadows were used for grazing and the canal was given up.
''Publiceret''