Døve Dorthes Høj
Intro
Gravhøje - og måske et spøgelse!
Døve Dorthes høj er den største af gravhøjene i Hansted Skov - Det siges, at man nytårsnat kan møde spøgelset "Døve Dorthe", der kører en hestevogn med fire hovedløse heste fra gravhøjen til hendes gamle hjem, Hanstedgård
Døve Dorthes høj er den største af de 12 registrerede gravhøje i Hansted Skov.
Højene er er aldrig blevet undersøgt ved udgravninger, men er sandsynligvis fra bronzealderen. Da gravhøjene blev bygget, lå de i højt og synligt i et åbent, opdyrket landskab.
Fortidens opdyrkning af det der i dag er Hansted Skov kan flere steder ses i form af lag af al og blegsand. Disse lag blev dannet, når jorden blev udpint af dyrkning.
Spøgelset "Døve Dorthe" hed i virkeligheden Dorthea Hansdatter Lottrup.
Hun blev i 1680 gift med Anders Jensen Thonboe, der i 1684 købte Hanstedgård.
Parrets 4 børn døde alle unge og efter Anders Thonboes død i 1697 brugte Dorthea Lottrup sit betydelige jordiske gods (Hanstedgård, 55 gårde, 23 huse, 2 kirker og Egebjerg Mølle) til at oprette Hansted Hospital (=tilflugtssted). Hospitalet åbnede i 1705 som hjem for fattige ældre i sognet.
Dorthea døde i 1711, 53 år gammel og som hendes øgenavn antyder, noget tunghør.
Hansted Skov hørte under Hansted Hospital (Kloster) indtil 2001. 2 skovveje og skovens største gravhøj er opkladt efter Dorthea.
I folkemunde fik "Døve Dorthe", meget uretfærdigt, skyld for været skyld i mandens og børnenes død. Derfor kan hun ifølge overleveringen ikke finde fred i graven og må nytårsnat køre i hestevogn gennem Hanstedgård, hvor dørene åbnes for hende. Det vides ikke hvorfor Dorthea og de fire hovedløse heste tager omvejen forbi gravhøjen i skoven, når hun besøger Hanstedgård: Hun er begravet i krypten under Hansted Kirke, 1½ km fra Hanstedgård.