Dæmpegårdsdyssen
Dæmpegårdsdyssen. Dæmpegårdsdyssen
Dæmpegårdsdyssen set ovenfra. Dæmpegårdsdyssen set ovenfra. Tegnet i 1860 af kongens livskytte.
Kongens monogram. Kongens monogram på Dæmpegårdsdyssen.
Intro
I den nordlige udkant af Tokkekøb Hegn i Nordsjælland ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen, som den over 5000 år gamle stendysse også kaldes. Den blev opført i bondestenalderen og består af to gravkamre, der ligger indenfor en rektangulær stenkreds, den såkaldte randstenskæde...
I den nordlige udkant af Tokkekøb Hegn i Nordsjælland ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen, som den over 5000 år gamle stendysse også kaldes. Den blev opført i bondestenalderen og består af to gravkamre, der ligger indenfor en rektangulær stenkreds, den såkaldte randstenskæde. Ved udgravningen af Dæmpegårdsdyssen i 1800-tallet blev der kun fundet en lille stenøkse, der i bondestenalderen blevet givet som gave til en af de gravlagte personer. Børn og barnlige sjæle kender også Dæmpegårdsdyssen fra TV-julekalenderen "Jul i Valhal", hvor den indgik i fortællingen under navnet Lokes Høj.
''En kærlighedserklæring''
Siden sin barndom havde Frederik den Syvende været meget interesseret i arkæologi, og havde deltaget i talrige udgravninger. Da turen kom til Dæmpegårdsdyssen, ville han efterlade et synligt bevis på, at han havde været der. Derfor lod han ikke kun sit, men også sin hustrus navn, indhugge. På en af randstenene indrammet i en firkant ses kongens navnetræk og datoen 30. maj 1860. På dækstenen over det store kammer findes bogstaverne ”L.D.”, der står for grevinde Louise Danner, kongens hustru. Grevinde Danner var ikke vellidt af borgerskabet, da hun ikke tilhørte samfundets elite. Men det ignorerede Frederik den Syvende og erklærede på denne måde sin kærlighed til sin hustru. Indridsning af kærlighedserklæringer i træer og på mursten er altså ikke kun forbeholdt almindelige mennesker.