Dyrvig Hede ved Hoven
Intro
Vester Grene – Dyrvig Hede – en af de sidste hedeudstykninger i Danmark
Vester Grene på Dyrvig Hede er det (næst)sidste hedeareal, som blev udstykket i Danmark. Før udstykning en henlå Dyrvig Hede som et uopdyrket hedeareal iblandet områder med indlandsklitter. Udstykningen af Dyrvig Hede markerede et vendepunkt i det natursyn, som havde præget landet siden anden
halvdel af 1800-tallet. Dengang skulle de førhen så øde hedearealer opdyrkes, mens man efter 2. Verdenskrig gik ind for at bevare de sidste rester af de jyske heder. Ændringen i synet på naturen var allerede begyndt med fredningen af Borris Hede i 1903, men slog først helt igennem i 1950’erne, med Dyrvig Hede som én af de sidste udstykninger.
I 1941 opkøbte Hedeselskabet et område på knap 300 ha ca. 2,5 km nordvest for Hoven, hvoraf Dyrvig Hede udgjorde hovedparten af det købte areal.
Oprindelig var der planlagt en udstykning af 19 par-
celler på Dyrvig Hede, med et areal på 13 til 18 ha afhængig af jordens bonitet i Vester Grene – Dyrvig Hede. Af de 19 udstykkede parceller var det dog kun 16 parceller, som blev udloddet.
De tre sidste parceller, som aldrig blev udloddet, udgør i dag Dyrvig Hede.
''En af de sidste hedeudstykninger i Danmark til salg.''
I foråret 1954 blev der trukket lod blandt ansøgerne til de 16 parceller, men da der ikke var ansøgere nok, måtte man igennem to ansøgningsrunder. Nord for udstykningen af de 16 parceller var der få år forinden udstykket tre parceller. Fra disse tre parceller blev der efterfølgende udstykket yderligere to parceller, så der i alt boede 21 familier på den tidligere hede.
''Tyskerne ''
På luftfoto kan man endnu se firkantede aftegninger i vegetationen på Dyrvig Hede. Aftegningerne stammer fra den udstykning, som blev planlagt, men aldrig udført. henlå uudnyttet i en årrække, men under 2. Verdenskrig arbejdede tyskerne med planer om at oprette en interimistisk flyveplads på Dyrvig Hede.
På heden kan man endnu se nedgravede markeringssten. Stenene har indskriften DDH og et nummer. DDH er en forkortelse for Det Det Danske Hedeselskab, mens nummeret henviser til Dyrvigvej.
I dag dyrkes det meste af jorden af to landmænd, som med moderne maskiner kan overkomme det samme areal som 21 familier i 1950’erne.
Kilder