Dyrehaven og Den Smukkeste Festival


Dyrehaven Skanderborg


Dyrehaven Skanderborg


Dyrehaven Skanderborg

Intro

I står nu midt i den fine gamle Dyrehave, som oprindeligt hørte til Skanderborg Slot. Dyrehaven er i dag et rekreativt område for Skanderborgs indbyggere og gæster – og hvert år i august juli danner bøgetræerne ramme om Den smukkeste Festival.

Da Skanderborg Slot i 1767 var sat på auktion, blev Dyrehaven og Æbelø solgt til Ulrik Chr. Tolstrup, som ifølge salgsaftalen skulle ”tåle offentlig trafik ad den tidligere kongevej gennem Dyrehaven samt holde plankebroen til Dyrehaven i forsvarlig stand. ” Allerede dengang var der tænkt på det rekreative! Men økonomiske problemer i familien Tolstrup førte til, at skoven forfaldt, og byens borgere klagede over broens sørgelige tilstand. Det endte med tvangsauktion. Og heldigvis indgik de nye ejere en aftale med den forst-interesserede Skanderborg-købmand Kindler. Kindler som etablerede nemlig en driftig planteskole med egen brønd - og planteskolen sørgede for foryngelse af skoven og tilplantning af åbne områder. I 1831 var kronprins Frederik på besøg i Skanderborg, og han blev bl.a. sejlet en tur rundt om Æbelø i købmand Kindlers båd. Om aftenen holdt byens borgere en stor fest i den illuminerede Dyrehave. Det blev begyndelsen til tilbagevendende folkefester i Dyrehaven, hvor der nu kom både fast danseestrade og restauration. I slutningen af 1800-tallet købte Skanderborg Kommune både Sølund og Dyrehaven – og Dyrehaven blev et offentligt lystanlæg med skovpavilloner og friluftsteater med 4.000 siddepladser. I 1980 blev den første Skanderborg Festival afholdt over en enkelt dag med 600-1000 deltagere og 21 frivillige hjælpere. Den første festival blev en begrænset succes, men den blev starten på en fantastisk festival-æra som betyder, at op mod 50.000 glade gæster og hjælpere nu sætter hinanden stævne under bøgetræerne hvert år i august.


http://www.storyturen.dk/media/27546/Scanderborg06Dyrehave.mp3