Duborg - Skole & Slot
Intro
Duborg-Skolen er en dansk fællesskole med gymnasial overbygning på tomten af det forhenværende Duborg slot på Duborg Banke i Flensborg
Duborg-Skolen er en dansk fællesskole med gymnasial overbygning på tomten af det forhenværende Duborg slot på Duborg Banke i Flensborg.
Skolen ejes og drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, hvis første formand, arkitekten Andreas Dall, tegnede bygningen.
Duborg-Skolen er et klassisk eksempel på dansk hjemstavnsstil - Den stilrene og enkle bygning er opført i de røde sten, der var kendetegnende for denne dansk-nationale stilretning. Bygningen er Dalls hovedværk som arktitekt, og er tegnet under inspiration af arktikekt-kollegaen Martin Nyrop - manden bag bl.a. Københavns Rådhus.
Skolen blev taget i brug i 1923 som dansk realskole. Efter København-Bonn erklæringerne i 1955, fik studentereksamen fra Duborg-Skolen dansk-tysk anerkendelse, og gav dermed adgang til studier såvel i Danmark som i Tyskland. Samtidig anerkendtes realeksamen som ligestillet med det tyske ’Mittlere Reife’.
I 1979 blev den treetagers tilbygning med bl.a. moderne faglokaler og store fællesarealer, tegnet af arkitekterne Friis & Moltke, indviet.
Links til websteder om Duborg-Skolen:
Duborg-Skolens hjemmeside
Duborg-Skolens Skolehistoriske Samling
Forslag til litteratur om Duborg-Skolen i Den Slesvigske Samling:
09.2655 Flensborg. Duborg skolen: folkelig dansk Realskole i Flensborg / af Andreas Hanssen I: 08.1 Grænsevagten. - 1921-1922. - side 57-63
09.2655 Duborg-Skolen * Grundstensnedlæggelsen ved Duborg Skolen, Folkelig Dansk Realskole. - Flensborg : Schmidt & Co, 1922.
09.2655 Duborg Skolen * Duborg-skole-elever i krigens år: på korsvejen mellem nødvendighed og frivillighed. - Flensborg : Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig ; Padborg : i kommission hos Padborg Boghandel, 1990. - 151 sider : ill. 20 elever og lærere beretter om hverdagen i og uden for skolen under 2. verdenskrig, og giver dermed et indblik i det danske mindretals vilkår under krigen
09.2655 Duborg-Skolen * Duborg-Skolen i Flensborg : Arkitekter: Kjær & Richter. - Kbh. : Arkitektens Forlag, 1980. - 9 sider : ill. Særtryk af: Arkitektur DK nr. 1, 1980. Resumé på engelsk og tysk
09.2655 Duborg-Skolen * Fanø, Knud I anledning af 6. oktober 1979 : må jeg gamle "Dreng" fra 1923 indbyde alle til at kigge indenfor... / Knud Fanø. - Flensborg, 1979. - 15 sider : ill. Udgivet i anledning af Duborg-Skolens udvidelse 1979
09.2655 Duborg-Skolen * Duborg-Skolen 1920-1970 / udgivet af Duborg-Skolen. - Flensborg : Flensborg Avis, 1970. - 76 sider : ill. Udgivet i anledning af 50-års-dagen Bidrag af: Bernhard Hansen, Henry Jensen, Knud Fanø, Thomas Madsen
09.2655 Duborg-Skolen * Duborg-Skolen 1920-1995 / redigeret af Lone Anker Jacobsen ... [et al.] ; vignetter tegnet af Rolf Voss ; korpigetegningen ... er af Tove Krebs Lange. - Flensborg : [Flensborg Avis] : i kommission: Padborg Boghandel, 1995.
09.2655 Duborg-Skolen * Duborg-Skolen - 90 års jubilæum 1920-2010 : dansk fællesskole med gymnasial overbygning. - [Flensborg], 2010.
Disse titler kan lånes fra Den Slesvigske Samling – også som fjernlån overalt i Danmark:
Den Slesvigske Samlings hjemmeside
Den Slesvigske Samling
- 800 års kultur & historie mellem Kongeåen & Ejderen Den Slesvigske Samling er en bog- og materialesamling på over 50.000 enheder, der siden 1891 dækker alle forhold angående Sønderjylland/Slesvig.
Da skæbnen spillede hende en række puds og Margrethe (I) overraskende fik en regents magt, befandt Slesvig sig i en tilstand af veritabel borgerkrig. Margrethe beordrede derfor oprettelse af den mægtige Marieborg på Mariebjerg, som dengang som nu knejser over Flensborg havns vestside.
”Bjerget” er i dag kendt under navnet Duborg, idet fæstningen snart i folkemunde blev opkaldt efter slottets første statholder, Jens Due. Det er næppe noget tilfælde at både bjerg og borg blev lænket til Dues navn. Han var den danske krones lokale repræsentant i en lille dansk enklave omgivet af fjender i en politisk stormfuld periode, og han må dermed have været i alles munde, ikke mindst fordi hans embede ikke kun indebar administration af selve slottets drift, men også en lang række politiske funktioner. Man skal ikke forestille sig Duborg Slot på Jens Dues tid som så yndefuldt som det tager sig ud på senere billedlige fremstillinger. Dens fremtoning har vel snarere været mindre indbydende, ikke mindst da borgen ingen vinduer havde. Dvs. slottet havde vinduer, men de vendte alle indad mod den centrale slotsplads, som ikke kunne ses fra byen. Vinduer mod byen ville have gjort fæstningen langt mere sårbar, idet brændende skyts for nemt ville kunne trænge ind i slottet og sætte det i brand. De vinduer vi ser på de få eksisterende billeder af slottet, er tilføjet på et tidspunkt hvor slottet for længst havde udspillet sin militæriske rolle. Mens Jens Due var slottets høvedsmand, var borgen bygget omkring en lang hovedbygning, som i sit nord-syd forløb lå ud mod fjorden. Denne bygning blev efter sit røde tegltag kaldt det røde hus. Et andet hus med blåt skifertag, det blå hus, blev bygget parallelt med det røde hus i 1500-tallet. Anlægget var omkranset af en ringmur og en voldgrav mod vest. Indgangen til borganlægget var på nordsiden, hvorfra en snoet vej (i dag Borggade) forbandt slotsporten med byens hovedstrøg (i dag Nørregade). For enden af Borggade lå de herskabelige stalde, hvilket vor tids gadenavn ”Herrenstall” stadig minder om. Jens Due og hans efterfølgere boede på slottet som regenternes stedfortrædere.
Jens Due
Jens Due stammede oprindeligt fra Thy; han var oprindeligt at finde blandt de mænd der i 1378 støttede den holstenske hertug Albrechts krav om kongemagten i Danmark. Men Due skiftede side, og han blev snart en af Margrethes trofaste støtter. I mange middelalderlige dokumenter, støder vi på Dues navn. I 1396 bliver han høvedsmand på Kronborg slot og slået til ridder i forbindelse med Margrethes kroning i Kalmar året efter. Han karrieres højdepunkt bliver dog hans udnævnelse til Rigshofmester i 1400. I tiden før Erik af Pommern havde hofmesteren været repræsentanten for det kongelige hof, men på Jens Dues tid bliver stillingen ændret til at blive et langt mere betydningsfuldt embede som rigets førsteminister og regnskabsfører. Hofmesteren blev dermed rigsrådets verdslige leder og Jens Due var dermed rigets mest magtfulde verdslige mand ved siden af regenten og biskopperne. Det er uklart hvorfor hofmester-stillingen allerede i 1409 overdrages fra Jens Due til Anders Jakobsen Lunge. Jens Due forbliver fortsat medlem af rigsrådet, men i sine senere år og som høvdesmand på Duborg efter 1412, møder vi ham især som mægler i de dansk-slesvigske konflikter med de holstenske grever. I 1418-19 nævnes han fortsat som en af de danske råder som indgår i det kommissorium, som skal forhandle freden i Slesvig. Herefter forsvinder navnet Due fra dokumenterne, og han må formodes at være afgået ved døden omkring dette tidspunkt.
Dronningens død
Under våbenstilstanden i 1411 mens Duborg Slot blev bygget, forhandlede en særlig nedsat kommission bestående af slesvigske og danske råder, heriblandt Jens Due, sig frem til en fredelig løsning på konflikten, alt imens andre aktører blot benyttede sig af våbenstilstanden til at lade våbnene på ny. Efter kun to års våbenstilstand, blussede krigen således op igen, idet holstenerne angreb Flensborg. Angrebet gik hårdt ud over byen. Allerede inden denne nye angrebsbølge var Flensborg hårdt medtaget af de foregående års kampe. Udover de omfattende fysiske ødelæggelser, var byens befolkning decimeret og svækket af de epidemier, der som regel hærger i kriges kølvand. Dertil kom, at byen heller ikke kunne forsvares tilstrækkeligt af Duborg Slot, da denne fæstning næppe har været helt færdigbygget. Våbene blev derfor hurtigt sænkede, og der indledtes igen fredsforhandlinger. Disse forhandlinger var af så afgørende betydning, at selveste Dronning Margrethe sejlede til Flensborg for at overvære dem. Hun blev dog ramt af pest under sit korte ophold i byen, og døde på sit skib på Flensborg Fjord d. 28. oktober 1412.
_________________________________________________________________________
Litteratur om Margrethe I's senere år i Den Slesvigske Samling:
08.96 * Bøgh, Anders Sejren i kvindens hånd : kampen om magten i Norden ca. 1365-89 / Anders Bøgh. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2003. - 400 sider Om forspillet og tilblivelsen af Kalmarunionen, med fokus på magtkampen mellem repræsentanter for de gamle nordiske kongehuse og det mecklenburgske fyrstehus samt baggrunden for magtkampen i Nordtyskland og Danmark Disputats, Århus Universitet, 2001 96.1 Linton, Michael Margrete den 1. - Nordens dronning / Michael Linton ; på dansk ved Peter Dürrfeld. - [Kbh.] : Gyldendal, 2000. - 214 sider : ill. Originaltitel: Margareta Beskrivelse af dronning Margrete den førstes (1353-1412) opvækst, forholdet til familien, hendes tidlige ægteskab og enkestand, og hendes evne til ikke at lade sig gå på af modstand. Desuden en skildring af hvad magtspil, politiske intriger og forhandlingsteknik gik ud på i middelalderen 95 Etting, Vivian Fra fællesskab til blodbad : Kalmarunionen 1397-1520 / Vivian Etting ; korttegning ...: Steen Frimodt. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 230 sider : ill. (nogle i farver) Indhold: Kalmarunionen - baggrund og forhistorie ; Birgittinerordenen ; Norden mellem sengotik og renæssance ; De svenske oprørsbevægelser ; Unionskronerne i Vadstena ; Slaget på Brunkebjerg 1471 ; Pilgrimsfærd og storpolitik ; Højadel og kongemagt ; Unionens sidste del og Blodbadet i Stockholm 95 Unionsdrottningen : Margareta I och Kalmarunionen / redaktör: Poul Grinder-Hansen ; redaktion: Lars Andersson ... (et al.) ; översättning: Lise G. Bertelsen ... (et al.) Grinder-Hansen. - (Kbh.) : Nordisk Ministerråd : Nationalmuseet, 1996. - 469 sider : ill. (nogle i farver) ; 27 cm Bearbejdet udgave af katalogen til Nationalmuseets udstilling Margrete I. Nordens frue og husbond Udgivet i forbindelse med udstilling 26.12.1996-1.4.1997 Dansk og svensk tekst Indhold: Et møde i Kalmar 1397 - den nordiske unions historie ; Norden under unionen - fra Finland til Grønland ; Stoffer og dragter ; Kirkens skatte ; Den hellige Birgitta ; Margrete - kvinden der samlede Norden 95 Kalmarunionen / ved Michael Linton. - Gyldendal, 1974. - 77 sider : ill. - (Historiske kilder) Erslev, Kristian Danmarks Historie under Dronning Margrethe og Erik af Pommern / Kr. Erslev. - Kbh. : Erslev, 1882-1901. - 2 bind Litteraturhenvisninger 1. Del : Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse. - 1882. - 504 sider ____________________________________________________________________________
Disse titler kan lånes fra Den Slesvigske Samling – også som fjernlån overalt i Danmark:
Den Slesvigske Samlings hjemmeside
Den Slesvigske Samling
- 800 års kultur & historie mellem Kongeåen & Ejderen Den Slesvigske Samling er en bog- og materialesamling på over 50.000 enheder, der siden 1891 dækker alle forhold angående Sønderjylland/Slesvig.