Drostholm Voldsted


Guldring med blå sten dateret til 1350 fundet på voldstedet. Foto: Finn Larsen


Drostholm Voldsted i Vinten Tingskov. Foto: Horsens Museum.


Kun de to jordbanker adskilt af en tidligere voldgrav vidner om borgens oprindelige placering. Foto: Horsens Museum

Intro

Gemt inde i Vinten Tingskov ligger Drostholm Voldsted, der lokalt er kendt som Humlegårdsknoldene. De to forhøjninger vidner om, at der her har ligget en middelalderborg, hvor kampe måske har fundet sted i nærheden.

Kristian Kaas' nederlag Drostholm skal have tilhørt adelsmanden Kristian Kaas. Efter den urolige kongeløse tid i 1300-tallet blev Valdemar Atterdag valgt til konge på Landstinget i Viborg i 1340. Men ikke alle bakkede op om den genoprettede kongemagt. Blandt Valdemars modstandere var Kristian Kaas, der i ledtog med andre jyske stormænd begik oprør imod kongemagten. Kong Valdemar knuste imidlertid oprøret i 1366, og Kristian Kaas måtte overdrage alt, hvad han ejede til kronen - herunder Drostholm. I 1386 blev borgen nedlagt, og jorderne skænkes af kongen til Tamdrup Kirke. Datering Overdragelsen af Drostholm til kronen i 1366 er første gang borgen nævnes i skriftlige kilder. Det stemmer overens med dateringen af en stor guldring, der er fundet i nærheden af voldstedet. Ringen er vurderet til at være fra omkring 1350. Voldstedet formodes at være opført i første halvdel af 1300-tallet, der var en periode præget af oprør og borgerkrige. Stormænd havde derfor et behov for at forsvare sig mod oprørske bønder og de befæstede i højere grad deres gårde ved at opføre jordvolde og voldgrave. Utilfredse stormænd Stormændene benyttede sig også af disse forsvarsværker i kampene, der fulgte deres protest mod kongemagten. Adelen havde ikke en ligeså mægtig hær som kongens, så et voldanlæg var nødvendigt for overhovedet at have en chance mod kongens styrker. I løbet af Valdemar Atterdags regeringstid var der tre store oprør, og disse blev ledet af stormænd, der bl.a. var utilfredse med kongens kontrol over deres ejendomme.


Banker i skoven Gemt inde i Vinten Tingskov ligger resterne af, hvad der i middelalderen har været en stor borg, omkranset af voldgrav og jordvold. I dag ses to banker i skoven, tilvokset med krat og egetræer og adskilt af en lav våd grav. I sine velmagtsdage for 700 år siden så den dog noget anderledes ud. Dobbelt voldsted Den østlige banke er næsten kvadratisk og måler ca. 30x27 meter. Den har været afgrænset af en voldgrav og fundet af munkesten på dens plane overflade tyder på, at hovedgården har ligget her. Munkesten er middelalderlige byggesten af tegl, der ligner moderne mursten men er en halv gang større. Vest for den firkantede banke ligger en rund banke. Den måler ca. 35 meter i diameter og har også været omkranset af en voldgrav. Begge banker med tilhørende voldgrav har været omsluttet af en ydre jordvold, der er fragmentarisk bevaret mod nord, syd, og øst. Denne måde at bygge et borganlæg på var typisk for 1200-1300-tallet. Tingskoven Borganlægget befinder sig i Tingskoven. Skoven har fået sit navn efter det tingsted, der formentlig lå sydøst for borgen. Helt op til 1600-tallet blev ting holdt i den fri natur og på en bestemt ugedag. Tingets vigtigste funktion var at bevidne og bekræfte ejendomshandler og forskellige aftaler.
Læs mere om Drostholm Voldsted og andre spændende middelalderborge på middelalderborge.dk


En slagmark?
Der er endnu ikke foretaget egentlige udgravninger ved Drostholm, men i og omkring de to store jordbanker i skoven er der gjort mange spændende detektorfund. De fleste er rester af våben, der vidner om de kampe, der har fundet sted nær borgen. Fund af hestesko, bidsler og sporer var også blandt de talrige detektorfund.

Våben
Blandt fundene er armbrøstpile og spydspidser. Fundet af disse våben vidner om, at borgen har været under angreb - sandsynligvis af mænd fra Valdemar Atterdags hær. Kristian Kaas, ejeren af Drostholm, var sammen med andre jyske stormænd modstander af kongemagten, og det var derfor nødvendigt at beskytte sin ejendom. Men selv voldgrave og jordvolde kunne ikke forhindre det nederlag, Kristian Kaas led i 1366.

Guldringen på slagmarken
Det fornemste fund nær det gamle voldsted er en stor, smuk guldring. Ringen, der er dateret til 1350, er meget stor, og har enten været båret på tommelfingeren eller udenpå en handske. I den høje indfatning, der forestiller to dragelignende væsener, sidder en stor, blå ædelsten. Bæreren af et så kostbart smykke har naturligvis ikke været hvem som helst. Måske stormanden selv eller snarere en hærfører.