Dronninglund Sogn
Dronninglund Sogn oldensvin. Oldensvin løb frit rundt og fandt føde i skoven
Intro
Omkring Dronninglund ligger udstrakte, våde enge og dramatiske, skovklædte bakkedrag. Gennem tiden har bønderne indordnet sig efter landskabet og dets muligheder. Der er enkelte mindre, middelalderlige landsbyer og mange enkeltliggende gårde. Deres navne ender ofte på -holt, -tved, -kær og –mose...
Omkring Dronninglund ligger udstrakte, våde enge og dramatiske, skovklædte bakkedrag. Gennem tiden har bønderne indordnet sig efter landskabet og dets muligheder. Der er enkelte mindre, middelalderlige landsbyer og mange enkeltliggende gårde. Deres navne ender ofte på -holt, -tved, -kær og –mose. Det viser, at bønderne har ryddet skov og bosat sig i kanten af engdragene for at udnytte landskabet optimalt. Dronninglund var dengang Danmarks største sogn på 183 km2. De sidste 200 års ressourceforbrug har sat sine spor i landskabet. Dronninglund Storskov er kun godt og vel halvt så stor som omkring 1820. Engene er drænet og gjort til landbrugsjord.
''Skovens herligheder''
I områder med skov vil der ofte være mange enkeltliggende gårde. Med gårdene som udgangspunkt blev der i løbet af middelalderen indvundet meget land til agerbrug og græsning. Sådan var udviklingen langs de skovklædte kyster og de centrale skove på Sjælland, Fyn og også her i Vendsyssel. I 1682/83 foretog enevældens taksatorer en opmåling af landet og dets ressourcer. Skovene talte ikke højt som beskatningsgrundlag. Alligevel var de nødvendige og attraktive for bønderne. Her gik oldensvin, og man fik tømmer og brændsel. En række bierhverv krævede også træ, for eksempel kul- og glasproduktion og brænding af keramik og tegl. Bønderne blev kun beskattet af det antal oldensvin, som skoven kunne bære. Derfor var skattetrykket i skovområderne lavere end på de intensivt opdyrkede agerjorder.