Drengen, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i flugten, i haven ved H.C. Andersens Hus


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt, 1932


Erik Rahr, Dreng, der griber ørnen i dens flugt, 1932

Intro

Erik Rahr (1900 - 1962) Dreng, der griber ørnen i dens flugt, 1932 H. C. Andersens genius er her skildret, som en dreng, der netop formår at gribe ørnen og lade sig bære med af den.

Erik Rahr (1900 - 1962)
Dreng, der griber ørnen i dens flugt, 1932
Bronze

I 1931 bad H.C.Andersen museets udsmykningskomité Rahr udføre en skulptur som skulle anbringes i bassinet i den daværende gård til mindehallen. Det blev til denne skulptur af den nøgne dreng, der formår at gribe den opadstræbende ørn.

I et interview i Fyens Stiftstidende, 11.10.1932 sagde Rahr om skulpturen:
”Jeg har søgt at give Udtryk for nogle af de Egenskaber hos H.C.Andersen, som var de væsentligste Aarsager til, at han blev den han blev. Jg tænker her paa den fattige Skomagersøn, , der allerede som lille Dreng, da man spurgte ham, hvad han vilde være, svarede: Naar jeg bliver stor, vil jeg være berømt.” Og jeg tænker her paa H.C.Andersens mærkelige, uknækkelige Higen frem imod det største og højeste, hans Længsel imod fremmede Lande, den store Kraft han besad, og som holdt ham oppe under alle hans Sygdomme og Svagheder og uner hans modgang og ikke fik ham til at glemme Maalet, selv da Medgangen kom – alt det og mere, har jeg søgt at give Udtryk for i Figurens opadgaaende Bevægelse. ”

Bevægelsen i skulpturen er ikke entydig. Trods ørnens opadstræbende bevægelse og drengens arme, der griber den over hovedet, er hans fod fortsat plantet på jorden. Denne veklsen mellem det himmelstræbende og det jordbundne giver skulpturen en dynamik.

Skulpturen blev i 1932 opsat i gården til museets mindehal. Denne gård eksisterer ikke længere og skulpturen er siden blevet flyttet til Rosengadeanlægget.


Erik Rahr. (1900-1962)
Erik Rahr blev født i Odense. Han påbegyndte et ingeniørstudium, men efter i sommeren 1920 at have arbejdet hos professor Anton Hanak i Wien, kastede has sig over billedkunsten. Han blev uddannet billedhugger hos Hanak og efter hjemkomsten studerede han en kort periode hos Einar Utzon-Frank, og han blev påvirket af den hjemlige akademiske tradition. I dag ved vi ganske lidt om hans karriereforløb, men han må have været internationalt anerkendt, da man finder hans værker i fx Firenze og London.Rahr udførte både skulpturgrupper, portrætter og keramikarbejder, hvoraf meget blev udført i hans eget keramiske værksted.