Dragør Lodseri
Intro
Helt tilbage til 1500-tallet har mænd fra Dragør hjulpet skibe med at finde vej gennem Øresund.
Lodserne, som de kaldtes, fik fra 1684 kongens tilladelse til at drive lodseri fra Dragør. Lodsbygningen rummer i dag et museum, der fortæller historien om lodserne.
Men i 1684 fik seks mænd i Dragør kongens privillegium til at drive lodseri.
De havde spillet en afgørende rolle under slaget i Køge Bugt i 1677, hvor den danske admiral Niels Juel, lokkede de svenske skibe på grund. Med hjælp fra lodserne førte han sine egne skibe tæt forbi de lave grunde i Øresund. Når fjendens skibe sad fast på grunden og ikke kunne komme væk, var de lette at få ram på.
Lodserne fik eneret på deres erhverv, så det ikke var tilladt for andre end de ansatte lodser at drive lodseri. Til gengæld havde lodserne pligt til at føre marinens skibe gennem sundet uden betaling.
Lodsernes antal voksede gennem 1800-tallet, hvor skibsfarten var i fremgang.
Men i takt med, at dampskibene vandt frem, svandt behovet for lodser. Dampskibene var mere manøvredygtige og kunne lettere navigere udenom de farlige steder. Skibsførerne fik efterhånden mere erfaring og farvandet blev bedre afmærket. I begyndelsen af 1900-tallet var der kun omkring 6-7 faste lodser tilbage i Dragør.
Under 1. Verdenskrig fik lodseriet igen et opsving, fordi der blev udlagt miner i Drogden rende. Skibsfarten fik brug for lodserne kendskab til farvandet så de kunne sejle sikkert gennem. Efter krigen ændredes lodsernes arbejdsdage. Flere skibe begyndte at tage lods over længere strækninger, f.eks. helt til Skagen.
Uddybningen af Drogden Rende mellem Amager og Saltholm i 1920’ene, betød, at større skibe gik gennem Øresund fremfor Storebælt.
Under 2. Verdenskrig medførte udlægning af miner indførelse af lodstvang for større skibe. Det var farligt at sejle ud med lodsbådene, men heldigvis kom ingen lodser noget til i krigsårene.
I nyere tid har Dragør Lodseri fulgt med udviklingen, og udskiftet de gamle lodsjoller med motorbåde. Da flere og flere store fartøjer foretrak sejlads gennem Storebælt, oprettede man en station på Bornholm., så dragørlodserne kunne gå ombord derfra.
Men som et led i rationalisering af lodsvæsenet, besluttede Farvandsdirektoratet i 1984 at nedlægge Dragør Lodseri og samle lodsaktiviteterne i Dragør, København og Helsingør i Sundets Lodseri.
.I lodseriets første år gik lodserne rundt på havnen, og holdt med deres kikkerter øje med, om der var skibe ude i Sundet, der havde sat lodsflag som markering af, at de ønskede assistance.
Men i 1820’erne besluttede man at bygge et hus på havnen, så lodserne kunne holde udkig i tørvejr. Bygningen blev opført ved siden af smedien og forsynet med med en kvist, hvorfra der var godt udsyn. Senere opførtes der et egentligt udkigstårn.
Da lodseriet voksede gennem 1800-tallet, måtte bygningen udvides,
så den fik sin nuværende størrelse. Det oprindelige tårn blev til den tagrytter, der endnu i dag ses på bygningen.
Anlægget af Dragørfortet syd for havnen i 1910 viste sig at hindre
lodsernes frie udsyn, og det blev nødvendigt at bygge det nuværende 15 meter høje udsigtstårn ved siden af bygningen. Det stod færdigt i 1912.
Lodshuset er den ældste bygning i Danmark af sin slags. Huset og lodstårnet, der blev fredet i 1987, er i dag indrettet til Danmarks Lodsmuseum.
Der sejler stadig lodser ud fra Dragør fra den moderne lodsstation ved den gamle færgehavn.