Dortheas Høj - Kvindegrav fra enkeltgravskulturen

Ravperlerne fra Dortheas Høj

Tegning af højen i profil. Her kan ses de tre grave centralt, og forskellen i højens fyld.

Højens yderste randstenskreds. Fra udgravningen i 1998.

Intro

I 1971 udgravede Horsens Museum den store Dortheas Høj. I højen blev en kvindegrav fra enkeltgravskulturen fundet. Graven indeholdt en stor mængde ravperler. Det viste sig, at højen senere var blevet udvidet med to yngre begravelser.

''Første udgravning af Dortheas Høj ''Dortheas Høj har igennem tiden lidt samme skæbne som mange andre gravhøje. De begynder at forsvinde på grund af overpløjning. Heldigvis havde man i Uldum en arkæologisk interesseret lærer. Det var Gunnar Arentsen, der indberettede den truede gravhøj til Horsens Museum. Læreren havde lavet undersøgelser i området efter, at der var fundet en pilespids af flint af gårdejerens søn. '' ''De første undersøgelser blev udført af museumsinspektør Bent Ousager i 1971. Han fik hjælp af en række amatørarkæologer, og undersøgelsen fortsatte igennem hele 1971, hvor man fandt den store høj og tre grave. '' Anden udgravning af Dortheas Høj'' De senere undersøgelser blev fremskyndet af, at den daværende Tørring-Uldum Kommune i 1997 udstykkede området til industri. Ved udgravningen i 1997 fandt arkæologer nye spor i området omkring højen. Man fandt spor efter stolper og en stor mængde såkaldte kogestensgruber. En kogestensgrube er en nedgravet jordovn. Der er ikke tale om en en egentlig bebyggelse, snarere aktiviteter, der har knyttet sig til religiøse ceremonier eller begravelser. Horsens Museum udgravede hele højen i 1998. Udgravningen blev foretaget for at dokumentere gravhøjens opbygning og konstruktion.

''Oldtidens rav'' Rav har været et værdifuldt materiale igennem hele oldtiden. Langs Danmarks kyster kunne man finde rav i større mængder, end man kan i dag. Stenalderfolkets jægere lavede perler af rav eller ridsede mønstre og små tegninger ind i ravet. Man har også fundet små ravfigurer fra stenalderen, der er formet som de dyr, man jagede. Ravet signalerede status, og man finder derfor en del grave, der indeholder rav. I arkæologien kan man se en ændring i fundenes sammensætning. Fra jægerstenalderen finder man ravet som enkeltfund, mens man fra bondestenalderen finder rav i større mængder. Enten i gravene eller som offergaver i moser. ''Gravgaver til efterlivet'' Enkeltgravskulturens gravgods varierer. I mandsgrave finder man først og fremmest økser, enten flintøkser eller stridsøkser. I kvindegravene findes ofte de værdifulde ravperler. Mængden af ravperler i en kvindegrav afspejler formenligt hendes status i livet. Også mænd kunne have rav med sig i graven. Ravskiverne, som man ofte finder i bæltet på afdøde mænd fra den tid, er et godt eksempel. Her er det ikke mængden, men værdien som smykke, der tæller.

''Ravperler og kistespor'' Kvindegraven med ravperlerne var den ældste og mest velbevarede grav i højen. I graven fandtes ingen spor af knogler. Man fandt derimod tre sten, der markerede, hvor kvindens hoved havde ligget. En del af ravperlerne blev fundet mellem stenene, hvilket tyder på, at stenene har ydet støtte for hovedet. Ved hovedet lå i alt 35 ravperler. Midt i graven blev fundet 46 ravperler. De 35 ravperler har måske siddet i et hårnet, mens de 46 ravperler har været båret i en halskæde. Da man genudgravede højen i 1998, fandt man også spor efter den plankekiste som hun var blevet lagt i. ''Grave fra enkeltgravskulturen'' Arkæologer har undersøgt mange grave fra den enkeltgravskulturen. Denne kultur opstod i Midt- og Vestjylland og blomstrede i perioden fra 2800-2400 f.Kr. På grund af de mange gravfund, har arkæologerne opbygget en stor viden om kulturens gravskik. Læs mere om enkeltgravskulturen og en mandsgrav ved [https://historiskatlas.dk:/Addit_Ã?stergÃ¥rd_-_En_mandsgrav_fra_enkeltgravskulturen_(14010) Addit Østergaard].

''Dortheas Høj – en gravhøj i tre faser ''Udgravningen af Dortheas Høj i 1971 afslørede, at højen var blevet opført i tre faser. Den første fase er dateret til enkeltgravskultur. Den anden fase er dateret til dolktid, der er den yngste del af stenalderen. Den yngste fase er fra den ældste del af bronzealderen. Højen har altså været i brug i periode fra ca. 2800 til 1000 f.Kr. Den ældste del af højen er opbygget af sand og var delvist dækket af en stenkappe. Den mellemste højfase er bygget af tørv og mindre sten. Den sidste fase er bygget af muldjord samt et næsten komplet forløb af sten rundt om højen. De to yngste grave var kun delvist bevaret. Det er sandsynligt, at der har været gravrøvere på spil. Gravrøvere bedrev i 1800-tallet systematisk rovdrift på særligt gravhøje med henblik på videresalg af fund til privatsamlere. Denne trussel mod fortidsminderne var en af grundene til, at man fra Nationalmuseets side iværksatte store undersøgelser og fredninger af Danmarks fortidsminder. De to yngste grave var blevet ødelagt af både ploven og gravrøvere. Derfor fandt man heller ikke intakte grave. Man mener dog, at der er tale om to mandsgrave. I den mellemste grav fandt man antydningen af en bue samt en del pilespidser. I den yngste grav fandt man en del bronze, som menes at stamme fra en klinge.

''Publiceret''

''Dortheas Høj – A woman’s grave from Enkeltgravskultur'' Under the central part of the large grave mound Dortheas Høj, a woman’s grave was found. The grave came from the so-called '''Enkeltgravskultur''', which translates to Single-grave culture. This culture existed in the last stages of the Stone Age from 2800-2400 BC. The culture gets its name from its burial custom. In this custom, a single person is buried under one small mound. This contrasts the earlier customs, where the dead were usually placed in mass graves under mounds or in passage graves. If you want to know more about the burial customs, you can read about [https://historiskatlas.dk/Addit_Østergård_-_En_mandsgrav_fra_enkeltgravskulturen_(14010) Addit Østergaard.] The oldest grave in Dortheas Høj contained the remains of a woman. The woman had been buried with a multitude of amber beads. Near the head 35 beads where found, which leads archaeologists to believe that they came from an arrangement in her hair. Near her chest, 46 beads of amber were found. These have probably been part of a necklace. Amber was a very useful commodity for the Stone Age people in Denmark. It could be found along the shores in good amounts. Then it could be traded, or used as jewelry to signify status or prestige. In Stone Age graves, a lot of amber have been found, especially in graves of women. Amber have also been found in bogs and other wetlands. In these finds, the amber was probably part of a sacrifice to the gods. The small mounds of the Single-grave culture could be expanded over time. In Dortheas Høj the remains of two other graves were found. These graves were found on top of the womans grave. Unfortunately, grave robbers had destroyed these graves. The finds that were left, tells us that they were from the last era of the Stone Age, the dagger period, and from the oldest part of the Bronze Age.