Dommergården, Skjern


Petersminde / Dommergården. Skjern å ses i baggrunden. Til venstre for Petersminde ses Skjern Jollehavn som i 2004 er omdannet til Skjern Åbad.


Ptersminde, eller 'Dommergården' som den kaldes lokalt set fra nordøst.

Intro

Tæt ved det gamle overfartssted over Skjern Å ligger den firlængede bindingsværksgård, egnens eneste bevarede, opført i 1804, Senere overtog staten gården, der kom til at fungere som herredsfogedbolig.

''Dommergården'' Dommergården, en gård i traditionel, vestjysk byggestil, er eneste tilbageværende bygning fra det bysamfund, som tidligere fandtes her ved overgangen over Skjern Å. Peter Christian Petersen solgte i 1804 Skjern Brogaard og købte i stedet en ældre gård 100 meter længere mod sydvest. Den havde måske i ældre tid fungeret som brogård og opkrævningssted ved Middelaldervejen. Her opførte han en ny gård, som han kaldte Petersminde efter sig selv, og bosatte sig med sit store hushold frem til sin død i 1821. Da overtog sønnen gården, indtil han solgte den i 1830. Fra 1829 til 1947 var Petersminde bolig for skiftende herredsfogeder og dommere for Bølling og Nr. Horne herreder. Gården blev derfor efterhånden kendt som Dommergården. Efter at Skjern i 1875 var blevet stationsby, kom byens udvikling til at foregå omkring banegården et par kilometer nord for brobyen. I 1884 flyttede ting- og arresthuset med retssal og politistation og senere også dommerkontor herop. Herredsfogeden blev dog boende på Dommergården. Den fortsatte som tjenestebolig for de dommere i Skjern Retskreds, som afløste herredsfogedfunktionen efter retsreformen i 1919, hvor politi- og retsvæsen blev adskilt. ''Ny epoke'' '' ''I 1947 flyttede dommeren til stationsbyen, og Dommergården blev solgt til Skjern Kommune, som i 1952 indrettede den som vandrerhjem. Allerede året efter blev den solgt videre til doktor Hame, kredslæge i herredet og en af byens store kulturpersonligheder. Et par år senere forlod han dog egnen og solgte Dommergården. Det nye ejerpar videreførte vandrerhjemsdelen og havde planer om at omdanne stedet til en jæger- og lystfiskerkro. Men så vidt kom det ikke, idet Dommergården i 1960 blev solgt til havebrugskonsulent Hans og Henny Dixen. Henny Dixen drev vandrerhjemmet, og Hans Dixen indrettede den store park til forsøgshave med løgplanter og andet, som man også i dag kan nyde synet af. Hvert forår er skovbunden dækket af vintergækker, dorothealiljer, hvide anemoner, liljekonvaller, påskeliljer, pinseliljer, løjtnantshjerter, liljer og klokkeskilla. I 1965 var det slut - Henny og Hans Dixen solgte Dommergården til Else og Knud Thorkild Nielsen. Sammen med bogtrykker Erik Strandbygaard startede K.T. Nielsen i 1965 en papirfabrik nord for Dommergården med produktion af bl.a. tapetpapir og hylstre til køkkenruller med aviser som råvare. Fabrikken var imidlertid forud for sin tid og gik efter et par år i likvidation. Den fik igen fodfæste, dog uden K.T. som direktør. Den har fortsat produktionen lige siden, nu som landets eneste papirfabrik, men på udenlandske hænder. Siden 1982 har Dommergården været ejet af familien Ørskov og anvendes dels som privatbolig og dels til erhvervslokaler. I øvrigt er der fra herredsfogedtiden bevaret et lille fangehul under det nuværende køkken i vestfløjen. '''Kilde: Elmo Flaskager. Skjern Udviklingsforum.'''

''Publiceret''