Dobbeltjættestuen Månehøj


Månehøj set fra sydøst


Nordøstre gravkammer med delesten og tørmur mod det sydvest vendte gravkammer.


Ansigtskarret fra månehøj er ca. 11 cm. høj og ca. 15,5 cm. i diameter. Arkæologerne er i tvivl om hvorvidt karret udelukkende er brugt dekorativt, eller om det har haft en religiøs betydning








Grundplan over Månehøj-jættestuen. Med gul signatur skeletfund fra de ialt 43 personer som fandtes under udgravningen i 1908 - heraf 16 børn, 10 mænd og 8 kvinder. 4 kvinder var kun 20-25 år gamle og døde måske under fødsler








Ansigtskarret fra månehøj er ca. 11 cm. høj og ca. 15,5 cm. i diameter. Arkæologerne er i tvivl om hvorvidt karret udelukkende er brugt dekorativt, eller om det har haft en religiøs betydning











Her ses tydeligt de to indgange til dobbeltejættestuen, ved restaureringen i 2004, inden overliggerne var kommet på plads igen.


Det ses tydeligt i stensætningen i indgangspartierne, at der har været ikke mindre end to døre til gravkamrene. Ikke for at holde noget ude, men for at holde ånderne inde!


Ansigtskarret fra Månehøj jættestue er ca. 11cm. høj og 15,5 i diameter. Er det blevet brugt dekorativt, eller har det haft en religiøs betydning?

Intro

En af de relativt få velbevarede jættestuer i Danmark. Jættestuen formodes at være opført omkring 3200 f.kr. i bondestenalderen. Månehøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1908.Udgravningen foregik dengang ved at man åbnede graven ovenfra, hvilket forklarer jættestuens nuværende åbne plan.

Ved udgravningen i 1908, fandtes skeletrester fra 43 personer, gravlæggelse af såvel kvinder , mænd og børn i begge gravkamre, hvorfor en kønsopdelt gravlæggelse i de to kamre må betvivles. De to gravkamre, kan dog afspejle territorielle eller familiemæssige forhold. Foruden skeletrester fandt man ca.300 oldsager, der i dag opbevares på Nationalmuseet. Den mest spændende ting er et ansigtskar, som er et af de kendteste i Danmark. Derudover fandt man adskillige flotte slebne flintøkser og flintreskaber.

I'' ''1908 begyndte ejeren af Måneshøjgård at grave i Måneshøj, der dengang ikke var beskyttet af fredning. Heldigvis blev undersøgelsen samme år overtaget af Nationalmuseet. Det viste sig, at Måneshøj var en dobbelt jættestue. De to kamre, henholdsvis 5 ½ m og 5 ¾ m lange, var adskilt af en skillevæg og havde hver sin indgang. Jættestuen blev fredet, men groede siden til i krat. I 2004 blev jættestuen frilagt og nænsomt restaureret af Kulturarvsstyrelsen ved Svend Illum.